Translate

mandag den 11. november 2013

Kemi i køkkenet

Fordelen med at fange sin egen fisk, er at man kan med god samvittighed prøve sig på eksperimenter i køkkenet.
I går var jeg på fisketur med min kollega, og den ene torsk der blev fanget fik jeg så lov til at tage med hjem. Nu var min fryser ret proppet med fisk i forvejen, så jeg bestemte  mig for at prøve noget jeg aldrig har prøvet før: Ceviche. Jeg har hellere aldrig fået det på restaurant, selv om jeg havde hørt om det. Jeg kom over opskriften i min Spise med Price-kogebog, og var bare nødt til at prøve det. For dem der ikke kender det: Det er rå fisk der bliver tilberet med hjælp af kemiske processer som citron og salt, og ikke ved hjælp af nogen form for opvarmning. Jeg troede først det var en slags variant af sushi, men det var ret utrolig at se fiskens forvandling. Man skærer torskefilet (eller anden hvis fisk) i tynde strimler, har over salt,peber, chili og presset citron, samt olie. Allerede efter at have overhældt citronen, kunne jeg se ting ske mens jeg rørte rundt, fisken begynder at blive hvid, og til sidst når den er færdig efter nogle timer i køleskabet, ligner den kogt torsk. Det er ret så fascinerende, og smager også godt! Den smager hellere ikke så fisket mere som torsk nu kan gøre efter sådan en omgang, og jeg skal helt sikkert prøve det igen! Jeg var lidt bange for chilien, så næste gang skal der mere chili i. Den skal være krydret, men ikke for stærk.

Hvis du har mod på selv at prøve kommer opskriften her:

Ceviche til 4 pers
400 g frisk torskefilet
1-2 limefrugter (jeg havde glemt at købe ind lime, så jeg tog lidt ekstra citron)
1-2 citroner
2 skalotteløg
1 bundt koriander
salt
peber
1-2 ts baies rose peber (også kaldet pink eller rosa peber)
lidt tørret chili efter smag
4 ss god olivenolie

Skær fileten i tynde strimler på størrelse med en halv lillefinger. Skær løg i meget tynde skiver. Bland fisk og løg, og hæld citrussaften over. Tilsæt salt, peber, og chili til den er krydret men uden at brænde. Til sidst tilsættes fine korianderskud, gem lidt til at dekorere med til sidst.

Hvor længe skal den ha? I følge min spise med Price kogebog, aldrig under en time. Udover det er det en smagssag. Jo længer den står, jo mere vil den kemiske processer tilberede fisken, men prøv dig frem hvor rå du kan lide den. Jeg gav min 2 timer. Hvis man venter med at tilsætte olien, går det også hurtigere. Prøv den som en forret med godt brød til, eller en god salat.
Og husk at ikke smide ud fiskeskelettet, men kog hoved, hale, og skelet, med et par gulerødder, laubærblade, løg, det grønne på en porre, og lidt salt og peber, så har du en lækker fond til at lave fiskesuppe på! 

Mmmm velbekomme!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar