Translate

mandag den 11. november 2013

Kemi i køkkenet

Fordelen med at fange sin egen fisk, er at man kan med god samvittighed prøve sig på eksperimenter i køkkenet.
I går var jeg på fisketur med min kollega, og den ene torsk der blev fanget fik jeg så lov til at tage med hjem. Nu var min fryser ret proppet med fisk i forvejen, så jeg bestemte  mig for at prøve noget jeg aldrig har prøvet før: Ceviche. Jeg har hellere aldrig fået det på restaurant, selv om jeg havde hørt om det. Jeg kom over opskriften i min Spise med Price-kogebog, og var bare nødt til at prøve det. For dem der ikke kender det: Det er rå fisk der bliver tilberet med hjælp af kemiske processer som citron og salt, og ikke ved hjælp af nogen form for opvarmning. Jeg troede først det var en slags variant af sushi, men det var ret utrolig at se fiskens forvandling. Man skærer torskefilet (eller anden hvis fisk) i tynde strimler, har over salt,peber, chili og presset citron, samt olie. Allerede efter at have overhældt citronen, kunne jeg se ting ske mens jeg rørte rundt, fisken begynder at blive hvid, og til sidst når den er færdig efter nogle timer i køleskabet, ligner den kogt torsk. Det er ret så fascinerende, og smager også godt! Den smager hellere ikke så fisket mere som torsk nu kan gøre efter sådan en omgang, og jeg skal helt sikkert prøve det igen! Jeg var lidt bange for chilien, så næste gang skal der mere chili i. Den skal være krydret, men ikke for stærk.

Hvis du har mod på selv at prøve kommer opskriften her:

Ceviche til 4 pers
400 g frisk torskefilet
1-2 limefrugter (jeg havde glemt at købe ind lime, så jeg tog lidt ekstra citron)
1-2 citroner
2 skalotteløg
1 bundt koriander
salt
peber
1-2 ts baies rose peber (også kaldet pink eller rosa peber)
lidt tørret chili efter smag
4 ss god olivenolie

Skær fileten i tynde strimler på størrelse med en halv lillefinger. Skær løg i meget tynde skiver. Bland fisk og løg, og hæld citrussaften over. Tilsæt salt, peber, og chili til den er krydret men uden at brænde. Til sidst tilsættes fine korianderskud, gem lidt til at dekorere med til sidst.

Hvor længe skal den ha? I følge min spise med Price kogebog, aldrig under en time. Udover det er det en smagssag. Jo længer den står, jo mere vil den kemiske processer tilberede fisken, men prøv dig frem hvor rå du kan lide den. Jeg gav min 2 timer. Hvis man venter med at tilsætte olien, går det også hurtigere. Prøv den som en forret med godt brød til, eller en god salat.
Og husk at ikke smide ud fiskeskelettet, men kog hoved, hale, og skelet, med et par gulerødder, laubærblade, løg, det grønne på en porre, og lidt salt og peber, så har du en lækker fond til at lave fiskesuppe på! 

Mmmm velbekomme!




mandag den 4. november 2013

Nogle tanker om juleøl

Her fredags faldt sneen over både Danmark og Grønland. For Grønlands del er både den rigtige sne kommet, såvel som snebajeren.
Grønland har jo sin egen juleøl, fra Godthåbs Bryggeri, en juleøl som efter min smag er en tand mere spændende i smagen en den klassiske snebajer fra Tuborg.
Der blev selvsagt også holdt J-dag for det Tuborgske bryg, hvor hanerne først blev åbnet kl 23, 6 timer efter Danmark. I følge en artikkel på TV2 Finans, mener danskerne Tuborgs julebryg er det der smager bedst, i alle fald er det det mest solgte, med 1 ud af 10 solgte i december.
http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-72383001:danskerne-denne-julebryg-smager-bedst.html
Nu er det jo ikke ligefrem det brede flertal der er blevet spurgt i denne test, og kun det segment der læser TV2 finans, har afgivet sin stemme. Nej, så venter jeg heller i spænding på resultatet af afstemingen i Politikens julebrygfestival i Pessen her i weekenden den 8-9 november. Jeg var selv med til festivallen i 2011, hvor man kunne smage sig frem til sin favorit blandt en hel masser af store og små bryggeriers bud på en juleøl. Her er det rigtige ølentusiaster der smager og dufter sig frem de gode øl, og et besøg her kan absolut anbefales.
http://politiken.dk/mad/ECE2117917/plus-julebryg-festival-2013/
I fjor vandt denne øl, kåret af publikum og eksperter:


I Norge har man også lige haft en kåring af det bedste julebryg. Her er det dog ikke almuen der afgiver sine stemmer, men derimod eksperter. Landet man skulle tro hvor øl og alkohol er noget man lader som ikke eksisterer, tager sin øl seriøst. En af eksperterne i panelet er sågar en øl-sommelier! Sådan noget anede jeg ikke engang fantes, og ihvertfal ikke i Norge!
Hos Ægir bryggeri kan juleøllen nydes ved ildstedet
Der er faktisk over 70 juleøl på det norske marked i år, og vinderen af kategorien mikrobryggeri-øl i butik, kommer fra et af mine favoritbryggerier, Ægir.
Mig og min bedre halvdel havde fornøjelsen af at besøge bryggeriet og den brewpub i sommer, på vores ferie til Flåm. Priserne må siges at være ret pebret, men de lager virkelig noget spændende øl. Jeg håber jeg får den at se i den Nordiske ølhandel, som er eneste butik i København såvidt jeg ved der forhandler Ægir-øl.
En anden mikrobryggeri, af de stærke som forhandles på polet, der gjorde det skarpt i testen, var hele to fra Nøgne Ø. Dette er nok det norske bryggeri som er mest kendt i Danmark, og også denne forhandles i den nordiske Ølhandel.
Jeg håber gemalen får tanket rigelig op af de norske godsager når han er i hovedstaden!
Du kan læse mer om den norske juleøl-test her:
http://www.dagbladet.no/2013/11/04/tema/mat/ol/oltest/olakademiet/30134181/

Så, synes du som mig at du er klar for at prøve nogle nye juleøl i år, er her nogle gode tips. Og så er det jo bare at vente på resultaterne af hvilket juleøl de danske rigtige øl-elskere stemmer frem! 
Selv glæder jeg mig over det mest eksklusive juleøl, jeg har drukket, og som mig bekendt ikke kan fås udenfor landets grænser :-)

søndag den 3. november 2013

Tilbage til Grønland

Så blev der på tide at opdatere lidt på min blog igen. Der har sket meget siden sidst, vi har været på ferie i Norge, jeg har været på jobsøgerkursus...og jeg har fået job igen!
Atter en gang på Grønland, og man siger jo; en gang Grønland, altid Grønland. Denne gang ville jeg imidlertid prøve et nyt sted, så da der dukket op et ledig job i Nuuk, sendte jeg en ansøgning ind. Det visede sig så at de manglede en lidt hurtigere en annoncen sagde, så allerede en uge efter vi havde jobsamtalen på telefon, sat jeg på flyet.
Det er noget nemmere at komme til Nuuk en til Øst-Grønland jeg var før, her går fly fra Danmark 4 gange om ugen, og et lille flybytte i Kangerlussuaq, så er man fremme samme dag.
Eller næsten, eftersom Falster er langt fra lufthavnen og flyet afgår allerede kl 9, valgte vi at tage ind aftenen før og overnatte. Og hvorfor ikke lægge overnatningen til Malmø, det er jo lige så tæt på lufthavnen som København, og en tand mere spændende når man ikke har været der før. Vi fik en lang tur igennem gågaden, og besøgte byen eneste bryggeripub:Malmø bryghus

Nu har jeg så været her i Nuuk i få uger, og kan konstatere at her sker noget hele tiden. Jeg har allerede været til musikfestival med bl.a. Søren Huss og Teitur, været i biffen, set teaterstykket Strømsteder, hørt mongolsk strupesang, og været til koncert med Peter og de andre kopier. Og hvis man nu er bange for at ikke sker meget, kan man jo melde sig til et af de utallige kurser på aftenskolen.  Hvert kursus koster kun 100 kr, så jeg går nu til spansk, og fotokursus. Kursusene varer hele vinteren, og jeg ville gerne også ha været til grønlandsk og skindsyning, eller akrylmaling, eller stenslibning, men de kreative kurser bliver desværre hurtig fyldt op. Ja, og så har jo ugen kun 5 dage. Jeg er også kommet med i den lokale bridgeklub, som spiller hver torsdag på Hotel Hans Egede.
Jeg har også nået at komme med på en weekendsejltur, som ellers er noget man ikke normalt kommer ud på, men vi har en god personlaeforening som nogle gange arrangerer den slags.

På sejlturen kom vi forbi bygden Kapisilk, som betyder Laks. Den ligger ca 6 timers sejlas fra Nuuk,og det var sjovt at se bygden. Vi gik også tur fra bunden af fjorden over til isfjorden. Søndagen brugte vi så til at fiske efter rødfisk. Vi havde kun 1 time til at fiske, men man skulle heller ikke have snøren nede i lang tid inden der var bid. Nogle gange fik man lige fanget en torsk på vej ned til rødfisken.

Kapisilik

Rødfisk i bøtter og spande


Nuuk er en pænt stor by sammenlignet med den by jeg boede i i Øst-Grønland. Her er flere bydele, og flere busser. Her et par billeder jeg tog af byen:


Hvis man vil se flere billeder, kan de ses her:
Comming to Nuuk
Comming to Nuuk del 2
Nuuk i oktober