Translate

onsdag den 5. juni 2013

Spis dit ukrudt!

Så var der endelig tid for en opdatering her hjemme fra. Foråret og sommeren har i år været ekstra spændende, siden jeg ikke ved hvad der kommer op i vores nye have. Så denne sommeren er der ingen planteprojekter, vi skal først se hvad vi har.
Men en ting der kommer rigtig meget op af, er ukrudt!
Når nu jeg har et eget "ukrudtsbed", har jeg prøvet om ikke jeg kunne bruge det til noget nyttigt. Skvalderkål har jo den fordelen at jo mer man plukker af den, bliver den ved at komme op igen. Så her er lækkerier til hele sommeren! De unge skud er nemlig de bedste. Jeg plukkede en skålfuld og puttede i bolledejen, se bare disse lækre grovboller med hakket skvalderkål;
Skvalderkålsboller

Jeg brugte bare opskriften som stod på pakken med grovmalet hvedemel, og brugte ca 1/2 l sammentrykkede skvalderkål, som jeg hakkede, og puttet i sammen med melet. Hvis man skulle være så uheldig at ikke have skvalderkål, kan bollerne også laves med spinat.




Det næste jeg lavet, var en vidunderlig lækker skvalderkålstærte. Her tog jeg også udgangspunkt i en spinattærte.






Skvalderkålstæ
Skvalderkålstærte:
Ca 1 liter skvalderkålsblader (1/2 liter når de blve trykket sammen) Brug mer hvis formen er stor
3 æg
3 dl madfløte
litt friskrevet muskat (eller stødt)
salt og peber

Ost og evt.laks og evt. pinjekerner

Held kogende vand over kålen og lad den stå et minuts tid så den falder lidt sammen. Læg den så på bunden og slå æg-blandingen over.

Jeg ville ha puttet pinjekerner på toppen, men havde ikke flere i huset, så det ble en halvdel med laks og en halvdel med forårsløg. Til sidst toppet med ost på toppen. Laksen var helt klart min favorit, de to smage spiller meget godt sammen, og den blev bare KANONGOD!
Og når nøden er størst, er skvalderkålen nærmest! Her en dag havde jeg lavet hamburgere med hjemmelavede burgerboller, og kyllingburgere, men havde glemt at  købe ind salat. Så var det bare at gå en tur i haven, og så blev der fyldt skvalderkål i burgeren! Jeg kan godt fortælle det blev en af de bedste burgere jeg har smagt i lang tid!

En anden ting jeg har rigtig meget af i min have, er mælkebøtter (løvetann, for de norske lesere)
Jeg fandt en opskrift på mælkebøttesaft, hvor jeg skulle bruge 100 nyudsprugne blomster. Det syntes jeg lød lidt meget, men det visede sig at jeg kunne sagtens plukke i min have. Selv om jeg havde klippet plænen kort tid forinden, kom de heldigvis hurtig op igen, og så var det bare at plukke.

Mælkebøttesaft
Hvis du vil lave sommerens cooleste saft, er opskriften som følger:

MÆLKEBØTTESAFT
Ca. 1 1/4 liter koncentreret mælkebøttesaft:
100 nyudsprungne mælkebøttehoveder 
1 usprøjtet citron
1 L kogende vand
350 g sukker
Evt konserveringsmiddel
 
Skyld blomsterne og læg dem i en skål. Skær op citronen og læg den ved. Kog op vandet, og hæld over blomsterne, som får lov til at trække i mindst 12 timer under låg. Si den derefter over i en gryde og tilsæt sukkeret. Kog det igennem, tilsæt evt konserveringsmiddel, og hæld på rengjorte flasker. Saften fortyndes i forholden 1:4 når den skal drikkes. Evt kan man fortynde med hvidvin hvis du vil servere den til en festlig anledning.

Så genstår der bare at sige: Velbekomme!