Kulturnat og tur på isen

Også her på Grønland holder man kulturnat, og i går var det så kulturnat i Tasiilaq. Da jeg i forvejen havde en middagsaftale, var jeg ikke ude og se så meget, men jeg var en tur i kirken for at høre operasang. Grønland har 2 operasangere, en mandlig og en kvindelig. Byen havde fået besøg af Josef Josefsen, som kommer fra Nuuk. Byens kor var desuden også med, og der blev sunget på Grønlandsk. Det var virkelig fantastisk, og de hadde alle sammen stillet i sine nationaldragte, så der var også noget smukt at se på. De var virkelig dygtige, og her en lille video, så i kan selv se og høre hvor smukt det var.
Søndagen blev brugt til en tur på isen. Sidst kom vi ikke så langt, da vi begynte at synke nedi sjap. Denne gang var det meget bedre, og vi gik næsten over til den anden side. Der var rigtig mange ude i dag, både på ski, scooter, og med hundeslæder. Vi mødte også en isfisker, han havde fået nogle torske, og vi fik nogle fif til når vi selv skal ud med stangen.
Der er så stille ude på isen, og fantastisk at se byen fra den side. Her er et lille billede af byen set fra isen.

Juubiii jeg har set solen!

Som alltid har det været en begivenhedsrig uge og en begivenhedsrig weekend. Solen er endelig begyndt at skinne på bjergtopperne igen, og i går kunne jeg se solen nå isen. Det er stadig en måneds tid endnu til vi kan se solen på rogtig her i byen, da den gemmer sig bag bjergene. Men lørdag morgen stod jeg tidlig op og gik på på toppen ved hotellet, og fulgte vejen så langt den gik. På toppen kan man nemlig se til Danmarks-strædet, som er navnet på strædet mellem Grønland og Island. Altså, det åbne hav. Lige mellem 2 bjerge kan man se vandet, og lige midt i vandet der står solen op hver morgen. Det var helt fantastisk, himmelen var helt orange, og man kunne se solen stige op fra havet, det var noget af det smukkeste jeg har set. Og bare det at se solens stråler langsomt begynde at skinne på en, bare det var noget man virkelig sætter pris på når man ikke har set solen i lang tid. Jeg har lagt en masser billeder fra den ubeskrivelig flotte solopgang på picasa
https://picasaweb.google.com/100425581043488921873/JanuarPaGrNland

Korrekt andtrukket til en tur på isen

Der kan man også se billeder fra den tur jeg var på senere samme dag, sammen med nogle af skolelærerne. Vi tog vores bobslæder med, og gik op til varden der står på bjergtoppen over byen. En af dem havde købt en hundeslæde, de er nemlig superpraktisk, og kan bruges både til at køre nedover i sneen, og til at køre dine varer hjem. Og man behøver ikke en gang have hunde, man kan bare bruge den som en sparkstøtting! Jeg kunne godt tænke mig sådan en, men de koster 2500 kr, så det er ikke billig. Til gengæld kan man få dem lavet efter mål, så de passer til ens højde og længde.
Søndagen sneet det, men fik også kommet en lille tur ud og gå en tur. Vi bevæget os for første gang ud på isen, men kom ikke ret langt, da vi begynte at synke ned i grødis. Vi blev lidt bekymret, til trods for der kørte mange snescootere forbi os, og de så ikke ud til at have problemer. Jeg fik senere vide at tidevandet gør at der opstår sprækker, hvor vand siver ovenpå isen og laver det tykke snelag om til grødis, eller sjap. Men under er der altså tyk is, men det var alligevel ikke til at gå i. Så jeg venter til en dag jeg har med dem der plejer at gå på isen så de kan vise vej udenom grødpytterne.

Piteraq igen??????

I dag har virkelig været en nydelig dag. Helt vindstille, klart, og solen kom atter igen frem på fjeldtopperne. Selv vi har haft dagslys, er det et styk tid siden vi har set solen skinne på noget, så i dag var virkelig en dejlig dag. Derfor var vi også noget overrasket over at Piteraq-lampen igen begyndte at blinke i dag. Den tændes nemlig ikke herfra, men fra et sted over på vestkysten hvor de modtager varslene fra DMI, men de hadde da slet ikke meldt blæst i dag. Det visede sig så at det bare var en rengøringsdame der hadde kommet til at tænde for bryderen ved et uhæld, og siden de ikke kunne se den lyset blev den først slukket når folk begyndte at ringe ind for spørge om der nu kom piteraq igen.
Nu har de rigtignok meldt en lille storm i morgen, men det er kun når der kommer føhnvind fra indlandsisen at det kaldes piteraq, så det kan sagtens være orkan og storm uden at det er en piteraq. En piteraq vil dog alltid føles værre pga. den specielle faldvind og den isnende kulde den fører med sig. Alt dette kunne jeg blive fortalt alt om i strikkeklubben, som stedet hvor man kan få ALT at viden om folk om bygd.
Og apropos strikkeklub, i dag kunne vi sætte ny rekord med 15 strikkende tøser på en gang, snart må vi da være en af de største klubbe i Tasiilaq! Et af de projekter jeg har strikket i strikkeklubben er denne flotte trøje til min tekande, den blev færdig på kun få dage.
Da jeg gik hjem fra strikkeklubben i aften var det bare det meste fantastiske nordlys ude, det bedste jeg har set til nu. Det hadde klare og stærke farver, og bevæget sig så hurtig at det var ligesom det blafret i vinden. 


Til sidst et billede jeg fik taget på vej op til strikkeklub. For at komme derop skulle vi nemlig op til toppen af "djævlebakken" som vi kalder den, den er nemlig hård at komme op! Til gengeld har man fantastisk udsigt over byen når man kommer op, og man kan næsten få følelsen af at man befinder sig midt i en storby man ser alle lysene. Nordlysbilledet er taget fra mit soveværelsevindue på 1.sal, men månebilledet er tage lige efter den kom op på toppen af bakken.

Snefygning from hell og fast food

Så har man overlevd ikke bare en men to piteraq-er på et døgn. Eller måske det bare var en lang. Man kunne godt høre blæsten igennem natten, og da jeg skulle på arbejde blæste det stadig en god del, men ikke så meget mere en at det gik fint at komme sig på arbejde. Piteraq-lampen lysede stadig væk, og på DMI kunne vi læse at der også ville være Piteraq hele tirsdagen. Omkring middagstid havde vi så en middelvind på 25 m/sek, og vindstød på 33 m/sek. Jeg havde ikke mit kamera med i dag, og det er da også lidt svært at tage billeder af vind, men jeg er rigtig glad for at jeg fik opleve en vinter-piteraq og ikke en av sommer-slagsen. Om sommeren er der jo ikke nogen snefygning til at vise vinden, og her oppe vokser der jo ikke træer som kan svaie i vinden. Selv om det gav en snefygning jeg aldrig har set lige til, var det rigtig smukt på de tidspunkter hvor man kunne se noget. En Piteraq kommer nemlig alltid når der er klart vejr, og f.eks aldrig når det sneer. Så når der var hvidt udenfor mit vindue, var det altså kun snefygning.... Og imellem vindstøderne kunne man så se toppen af bjergene på den anden side af vandet, for at i næste øjeblik være så hvidt at man ikke kunne se en meter foran sig.
Det er utrolig at naturen kan være så smuk og voldsom på samme tid, men jeg må sige jeg er vild med ekstremvejr!
På arbejde fik jeg så vide at når der er Piteraq, kan man blive kørt hjem af portøren, selv om man bor kun 5 minutter derfra. Mange tog imod tilbuddet, men man er da vikinge, så efter arbejde tog mig og en kollega på spadsertur til idretshallen, for vi hadde hørt rygter om at man kunne få fastfood der. Det var en frisk tur, men da vi kom frem kunne vi belønne os selv med både burger og pommes frites. Da vi gik hjem var så vinden begynt at lægge sig, og det var næsten vindstille for lidt siden. Lampen lyser stadig endnu, så de regner nok ikke faren for at være helt over, og jeg kan høre at der er begyndt at blæse lidt igen. Nu får vi bare håbe det bliver rolig i morgen, så vi kan få post igen. Vi har ikke fået post i en uge nu, eftersom det har været så mange aflyste fly her den sidste tid.

Billede af byens burger kommer på et senere tidspunkt, men jeg fangede dette stemningsbillede af måne og Piteraq-masten her i aftes.

Piteraq-varsel og strømnedbrud

Piteraq-lampen er det lys lige over gavlen på det røde hus.

I dag da jeg gik til arbejde var byens Piteraq-lampe tændt. Det er ikke tit det sker, og nogle af min kollegeaer hadde aldrig oplevd det før, og dem der kan huske langt tilbage husker Pitereaq'en i 70'erne med skræk og gru. Lige overfor mit hus, på højde hvor hele byen kan se den, står en mast hvor der er en laampe der blinker når der varsles Piteraq.
I følge DMI er en Piteraq:
"det grønlandsk navn på den kraftige faldvind, der ved Østgrønland blæser ud fra indlandsisen. En kold og 'tung' luft fra Canada/Vestgrønland strømmer tværs over Grønland og 'falder pludselig ned' over Østkysten. Den eskimoiske betegnelse Piteraq passer meget godt til denne proces, da navnet simpelthen betyder noget i retning af 'det, der overfalder en'.
En Piteraq slår ned i løbet af få minutter, og de voldsommeste middelvinde kan være på 40 m/s (140 km/t), mens vindstødene kan nå 70 m/s (250 km/t) - altså af dobbelt orkanstyrke."
Når de lokale her snakker om Piteraq, siger de det er når viden når over 32-35m/sek, altså over orkan styrke. Nu siger godt nok DMI kun at der kommer vindstød med storm styrke, men lad os nu lige se. Selv om de har varslet behøver det ikke blive til noget, men den er ventet i nat, og allerede nu kan man mærke det har begyndt at blæse op. Dem der bor i huse har fået portørene på sygehuset til at køre rundt og sætte skodder op for vinduerne, men min lejlighed har ikke sådanne nogen, så jeg er så heldig at kunne se ud og følge med i hvordan det udvikler sig. Midt på dagen i dag slukkede de den, så nogle timer vi faren var over, men nu hadde de tændt for den igen da jeg gik hjem. 
Den store Piteraq i 70'erne gjorde den gang så store skader at man vurderede at nedlægge hele byen bagefter, men lad os nu håbe det ikke bliver så slemt!
Ellers havde vi også strømnedbrud i hele byen i dag! På sygehuset har vi heldigvis nødaggregat, så vi fik hurtig strøm igen, men ingen af computeren virket, så hvad gør man når man ikke kan sende recepter; så går da bare lægen med ned på apoteket og siger hvad kunden skal have! Hvor er det bare nogle gang en fordel at man er på et lille sygehus!

Nyt år, nye oplevelser

Så kom vi over i det nye år, og også her fik vi fejret det nye år. Min julefejring blev så god, at pigerne kom over til nytårsfejring hos mig også, plus en pædagog. Menuen stod på grøn ærtesuppe til forret, bøf til hovedret, og cheesecake til dessert. Som sig hør og bør blev der pyntet godt op. Som til julemiddagen prøvde vi alle 4 at præsse os ind i køkkenet for at hjælpe til. Efter middagen var det tid for at se grevinnen og hovmesteren, eller 90 års fødselsdagen som den hedder på dansk. Efter som der er 4 timers tidsforskel, skulle vi jo derfor se den allerede kl 20. Af samme grund fejrer man nytår 2 gange her i Grønland, først fejres dansk nytår kl 20, og så Grønlandsk nytår kl 00. Så kl 20 så vi rådhusuret slå på DR, og vi kunne nyde 1 runde af raketopskydningen. Heldigvis havde vi en stor pakke, så der var nok til begge gange.

Nytår kl 20.00

På billedet den flotte udsikten fra mit vindue, lige efter kl 20.00. Jeg kan love, der var knal på, man skulle næsten tro man var i storbyen!

Vores hjemmelavede marcinpankage

Når første runde var overstået, var det jo bare at vente på næste runde, lige nøjagtig 4 timer. De blev fordrevet med masser af irish coffee og singstar på xboxen. Da klokken begynte at nærme sig midnat, kunne vi igen se 90 års fødselsdagen på den grønlandske kanal, og igen kunne vi se rådhusuret slå, men altså denne gang i "genudsendelse" Sangene havde de droppet, men de havde vi jo også set tidligere på aftenen. Jeg ville høre hvordan de andres traditioner var, og opdaget at må være kun på Lolland man smider penge over skulderen, skal synge alle sangene, for dette havde de andre aldrig hørt om . Så vi droppet da både penge, sange og kransekage. Det sidste grundet et mislykket forsøg på at lave en selv. Vi kunne ikke finde kransekage i butikken, så vi prøvde at bage selv. Der skulle jo bare  bruges marcipan, eggehvide, og melis. Så vi prøvde med en marcipangris.... Big mistake! Jeg ved ikke hvad der gik galt, måske fordi marcipangrisen var tilsat sukker, jeg troede det var ren marcipan.... Vi fik lavet en dej, rullet den til pølser og lagde dem på brættet, men de flød fuldstændig ud, og da den kom ut stivnet det hele til et stort stykke,.... Så jeg lærte at man kan ikke erstatte marcipan med marcipangrise.