Kemi i køkkenet

Fordelen med at fange sin egen fisk, er at man kan med god samvittighed prøve sig på eksperimenter i køkkenet.
I går var jeg på fisketur med min kollega, og den ene torsk der blev fanget fik jeg så lov til at tage med hjem. Nu var min fryser ret proppet med fisk i forvejen, så jeg bestemte  mig for at prøve noget jeg aldrig har prøvet før: Ceviche. Jeg har hellere aldrig fået det på restaurant, selv om jeg havde hørt om det. Jeg kom over opskriften i min Spise med Price-kogebog, og var bare nødt til at prøve det. For dem der ikke kender det: Det er rå fisk der bliver tilberet med hjælp af kemiske processer som citron og salt, og ikke ved hjælp af nogen form for opvarmning. Jeg troede først det var en slags variant af sushi, men det var ret utrolig at se fiskens forvandling. Man skærer torskefilet (eller anden hvis fisk) i tynde strimler, har over salt,peber, chili og presset citron, samt olie. Allerede efter at have overhældt citronen, kunne jeg se ting ske mens jeg rørte rundt, fisken begynder at blive hvid, og til sidst når den er færdig efter nogle timer i køleskabet, ligner den kogt torsk. Det er ret så fascinerende, og smager også godt! Den smager hellere ikke så fisket mere som torsk nu kan gøre efter sådan en omgang, og jeg skal helt sikkert prøve det igen! Jeg var lidt bange for chilien, så næste gang skal der mere chili i. Den skal være krydret, men ikke for stærk.

Hvis du har mod på selv at prøve kommer opskriften her:

Ceviche til 4 pers
400 g frisk torskefilet
1-2 limefrugter (jeg havde glemt at købe ind lime, så jeg tog lidt ekstra citron)
1-2 citroner
2 skalotteløg
1 bundt koriander
salt
peber
1-2 ts baies rose peber (også kaldet pink eller rosa peber)
lidt tørret chili efter smag
4 ss god olivenolie

Skær fileten i tynde strimler på størrelse med en halv lillefinger. Skær løg i meget tynde skiver. Bland fisk og løg, og hæld citrussaften over. Tilsæt salt, peber, og chili til den er krydret men uden at brænde. Til sidst tilsættes fine korianderskud, gem lidt til at dekorere med til sidst.

Hvor længe skal den ha? I følge min spise med Price kogebog, aldrig under en time. Udover det er det en smagssag. Jo længer den står, jo mere vil den kemiske processer tilberede fisken, men prøv dig frem hvor rå du kan lide den. Jeg gav min 2 timer. Hvis man venter med at tilsætte olien, går det også hurtigere. Prøv den som en forret med godt brød til, eller en god salat.
Og husk at ikke smide ud fiskeskelettet, men kog hoved, hale, og skelet, med et par gulerødder, laubærblade, løg, det grønne på en porre, og lidt salt og peber, så har du en lækker fond til at lave fiskesuppe på! 

Mmmm velbekomme!

Nogle tanker om juleøl

Her fredags faldt sneen over både Danmark og Grønland. For Grønlands del er både den rigtige sne kommet, såvel som snebajeren.
Grønland har jo sin egen juleøl, fra Godthåbs Bryggeri, en juleøl som efter min smag er en tand mere spændende i smagen en den klassiske snebajer fra Tuborg.
Der blev selvsagt også holdt J-dag for det Tuborgske bryg, hvor hanerne først blev åbnet kl 23, 6 timer efter Danmark. I følge en artikkel på TV2 Finans, mener danskerne Tuborgs julebryg er det der smager bedst, i alle fald er det det mest solgte, med 1 ud af 10 solgte i december.
http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-72383001:danskerne-denne-julebryg-smager-bedst.html
Nu er det jo ikke ligefrem det brede flertal der er blevet spurgt i denne test, og kun det segment der læser TV2 finans, har afgivet sin stemme. Nej, så venter jeg heller i spænding på resultatet af afstemingen i Politikens julebrygfestival i Pessen her i weekenden den 8-9 november. Jeg var selv med til festivallen i 2011, hvor man kunne smage sig frem til sin favorit blandt en hel masser af store og små bryggeriers bud på en juleøl. Her er det rigtige ølentusiaster der smager og dufter sig frem de gode øl, og et besøg her kan absolut anbefales.
http://politiken.dk/mad/ECE2117917/plus-julebryg-festival-2013/
I fjor vandt denne øl, kåret af publikum og eksperter:

I Norge har man også lige haft en kåring af det bedste julebryg. Her er det dog ikke almuen der afgiver sine stemmer, men derimod eksperter. Landet man skulle tro hvor øl og alkohol er noget man lader som ikke eksisterer, tager sin øl seriøst. En af eksperterne i panelet er sågar en øl-sommelier! Sådan noget anede jeg ikke engang fantes, og ihvertfal ikke i Norge!

Hos Ægir bryggeri kan juleøllen nydes ved ildstedet

Der er faktisk over 70 juleøl på det norske marked i år, og vinderen af kategorien mikrobryggeri-øl i butik, kommer fra et af mine favoritbryggerier, Ægir.
Mig og min bedre halvdel havde fornøjelsen af at besøge bryggeriet og den brewpub i sommer, på vores ferie til Flåm. Priserne må siges at være ret pebret, men de lager virkelig noget spændende øl. Jeg håber jeg får den at se i den Nordiske ølhandel, som er eneste butik i København såvidt jeg ved der forhandler Ægir-øl.
En anden mikrobryggeri, af de stærke som forhandles på polet, der gjorde det skarpt i testen, var hele to fra Nøgne Ø. Dette er nok det norske bryggeri som er mest kendt i Danmark, og også denne forhandles i den nordiske Ølhandel.
Jeg håber gemalen får tanket rigelig op af de norske godsager når han er i hovedstaden!
Du kan læse mer om den norske juleøl-test her:
http://www.dagbladet.no/2013/11/04/tema/mat/ol/oltest/olakademiet/30134181/

Så, synes du som mig at du er klar for at prøve nogle nye juleøl i år, er her nogle gode tips. Og så er det jo bare at vente på resultaterne af hvilket juleøl de danske rigtige øl-elskere stemmer frem! 

Selv glæder jeg mig over det mest eksklusive juleøl, jeg har drukket, og som mig bekendt ikke kan fås udenfor landets grænser :-)

Tilbage til Grønland

Så blev der på tide at opdatere lidt på min blog igen. Der har sket meget siden sidst, vi har været på ferie i Norge, jeg har været på jobsøgerkursus...og jeg har fået job igen!
Atter en gang på Grønland, og man siger jo; en gang Grønland, altid Grønland. Denne gang ville jeg imidlertid prøve et nyt sted, så da der dukket op et ledig job i Nuuk, sendte jeg en ansøgning ind. Det visede sig så at de manglede en lidt hurtigere en annoncen sagde, så allerede en uge efter vi havde jobsamtalen på telefon, sat jeg på flyet.
Det er noget nemmere at komme til Nuuk en til Øst-Grønland jeg var før, her går fly fra Danmark 4 gange om ugen, og et lille flybytte i Kangerlussuaq, så er man fremme samme dag.
Eller næsten, eftersom Falster er langt fra lufthavnen og flyet afgår allerede kl 9, valgte vi at tage ind aftenen før og overnatte. Og hvorfor ikke lægge overnatningen til Malmø, det er jo lige så tæt på lufthavnen som København, og en tand mere spændende når man ikke har været der før. Vi fik en lang tur igennem gågaden, og besøgte byen eneste bryggeripub:Malmø bryghus

Nu har jeg så været her i Nuuk i få uger, og kan konstatere at her sker noget hele tiden. Jeg har allerede været til musikfestival med bl.a. Søren Huss og Teitur, været i biffen, set teaterstykket Strømsteder, hørt mongolsk strupesang, og været til koncert med Peter og de andre kopier. Og hvis man nu er bange for at ikke sker meget, kan man jo melde sig til et af de utallige kurser på aftenskolen.  Hvert kursus koster kun 100 kr, så jeg går nu til spansk, og fotokursus. Kursusene varer hele vinteren, og jeg ville gerne også ha været til grønlandsk og skindsyning, eller akrylmaling, eller stenslibning, men de kreative kurser bliver desværre hurtig fyldt op. Ja, og så har jo ugen kun 5 dage. Jeg er også kommet med i den lokale bridgeklub, som spiller hver torsdag på Hotel Hans Egede.
Jeg har også nået at komme med på en weekendsejltur, som ellers er noget man ikke normalt kommer ud på, men vi har en god personlaeforening som nogle gange arrangerer den slags.

På sejlturen kom vi forbi bygden Kapisilk, som betyder Laks. Den ligger ca 6 timers sejlas fra Nuuk,og det var sjovt at se bygden. Vi gik også tur fra bunden af fjorden over til isfjorden. Søndagen brugte vi så til at fiske efter rødfisk. Vi havde kun 1 time til at fiske, men man skulle heller ikke have snøren nede i lang tid inden der var bid. Nogle gange fik man lige fanget en torsk på vej ned til rødfisken.

Kapisilik

Rødfisk i bøtter og spande

Nuuk er en pænt stor by sammenlignet med den by jeg boede i i Øst-Grønland. Her er flere bydele, og flere busser. Her et par billeder jeg tog af byen:

Hvis man vil se flere billeder, kan de ses her:
Comming to Nuuk
Comming to Nuuk del 2
Nuuk i oktober

Formering af planter, og skvalderkålspesto

I går forlod solsortene i rosenbusken redet, og det er blevet meget stille på terassen her nu. Det gik lige nøjagtig 15 dage fra vi opdaget redet, så de har nok være lige udklækket da vi opdaget dem. De var der i mandags, men da jeg kom ud på terassen ved frokosttid, var redet så tomt. Det har ellers været meget sjovt at følge med i deres trafik frem og tilbage, og den sidste uge kunne vi også høre højlydt kvidren og pipen, når foreldrene kom med mad. Nu bliver det jo så spændende at se om de vender tilbage for et nyt kul, de kan jo nå det endnu. I mellemtiden har vi så opdaget at der også er et rede i klatrehortensiaen, de er der endnu. Det er dog mere skjult, så man kan ikke lige så godt følge med.
Ellers har jeg her i foråret været i gang med at formere min blomstersamling. Det er rigtig sjovt, og også nemt. Indtil videre har jeg taget stiklinge fra mine 3 pelargonieplanter i forskellige farver, og de er hurtig blevet til nye blomstrende planter. Fra en St.Pauliablomst tog jeg kun et enkelt blad og satte i jorden, og se bare!

I starten af året plantet jeg også en avocado-sten. Efter at have googlet lidt, fandt jeg ud at den mest almindelige måde er at sætte 3 tandstikker i den, og nedsænke den halvvejs i vand i en kop (tandstikkerne vil holde den oppe). Jeg prøvede aligevel at lægge min i jord, og altså kun halvvejs. Jeg må indrømme at jeg mistede tolmodigheden flere gange, og det var ikke alltid den blev vandet, da jeg flere gange opgav hele projektet. Men så plutselig en dag hvor jeg kom hjem fra weekend-tur, blev jeg mødt af dette syn:

Stenen var flækket og op var en spire skudt. Dette billede er så taget et par uger senere. Nu skal den stå et stykke tid mere, inden jeg planter den over i større potte. Det har så taget rigtig lang tid, flere måneder inden der skete noget, men det lykkedes! Planten til venstre er også en aflægger jeg har lavet af min væddeløber.

I haven er det også tid til at tænke formering, og masser af forårets blomster står nu med frø, klar til indsamling. Jeg har rigtig meget purløg, mere en der bliver spist, så der kom mange blomster på, og i blomsterne finder man masser sorte frø, der kam samles og blive til nye purløg. mange andre af mine løgplanter står også med masser af frø, og av en af mine venner der også er have-entusiast fik tip om indsamling af frø fra løgplanter.

Purløg

De kan sagtens såes, men det vil gå et par år før de rigtig bliver  til noget, så frøene kan strøs p jorden hvor der ikke luges, så vil de komme med masser af nye planter af selv efter som tiden går. Man kan også så dem i potte, men skal have tolmodighed, da det tager noget tid før de bliver til store løg.

Ruccola frø-bælge

Jeg har også for første gang prøvet at lave mine egne ruccolafrø. I foråret såede jeg ruccolasalt i altankasser i drivhuset, men men det blev til mere en jeg kunne spise. De nåede derfor at gå i blomst, og istedet for at smide dem ud, lod jeg dem så stå. Nu har de så udviklet en masser af frøbælge med dejlige frø jeg kan så til næste år. Da jeg skulle bruge altankassen, var det bare at plukke dem, og hænge hele bundet op på et tørst sted inden frøene er helt modne til at tas ud.

Jeg har ikke bare gået rundt og samlet frø. Igen måtte jeg i gang med at plukke skvalderkål, og ligesom sidst tænkte jeg at det måtte jeg bruge til noget.
Det blev til den lækreste skvalderkålspesto, og jeg kan hilse og sige den smagte virkelig godt! Pestoen blev så brugt til at lave pasta med pesto, og tilogmed skvalderkålens største fjende, min kæreste, syntes det var et fortræffelig måltid.
Hvis du vil selv prøve komer der en opskrift:

Skvalderkålspesto
100 g grønne blad
100 g parmesan
1 dl pinjekærner eller hasselnødder
2 båder hvidløg
1 ts salt
1 dl olie

Vask og tør det grønne og kør i foodprocessor sammen med ost, nødder, og hvidløg. Tilsæt olien i en tynd ståle. salt. Tilsæt mere olie om den er for tør.

Denne opskrift kan også bruges til ramsløgpesto, og self til alm pesto.

HAVEGLÆDER

Så kom vi til juli, og plutselig sker der en hel masse i haven. Det meste af juni har også budt på godt vejr, og der er nu jeg virkelig opdager glæden ved at have min egen have. Jeg har jo tidligere kun haft en kolonihave, men det er noget specielt med at følge med i en helt ny have, og kunne følge med hver dag. Jeg tog væk en enkelt weekend, og da jeg kun tilbage var plutselig alle rosebuskerne sprunget ud med hundrevis af roser. Og det er jo specielt første gang i en ny have, for jeg har jo ikke kunnet vide hvilken farve der var på roserne. Og der er det hele. Både rosa, røde, og gule.

Rosebusken ved foderbrættet var så smuk, at jeg igen har åbnet fuglebuffeten, med det resultat at en gråspurv kom flyvende helt ind i stuen, nok for at give sine komplimenter til kokken. Og mange af de spurve der kommer er ikke så store, så de er nok også ude på nye eventyr.

Rede i rosebusken

Når vi snakker om roser, en der har interreseret sig meget for roser i det sidste, er solsorten. Jeg opdaget at der er et rede i vores klatrerose. Ungerne er blevet udklækket, og i går fik jeg glimt af et næb da far kom med friske orme. Busken står for enden af vores terasse, så når jeg sitter ved havebordet kan jeg følge med i hvordan mor og far skiftes med at komme med mad til dem. Jeg læste på nettet af solsorten får 3-4 kuld hver sommer, så det bliver spændende at se om der kommer fler når dem her forlader redet. Allerede efter 15 dage klækker æggene, og igen efter 15 dage forlader ungene redet. Så her skal man følge godt med om jeg skal nå at se ungene flyve!

Vi havde jo også ellers sat op redekasse med webcam i, men den er der ikke nogen der har gidet at flytte ind i. Måske gråspurven hellere ville have lidt privatliv!

Vindruer og tomater

UFO'er i drivhuset

Ja, du læste rigtig. En anden af de store glæder med at have en rigtig have, er at jeg nu har fået et drivhus! Tidligere har jeg plantet tomater i vindueskarmen, eller på friland i min kolonihave, men nu kan jeg plante alt mulig i drivhuset. Og hvor er tomaterne blevet større i drivhuset en de jeg nogenside har fået i vindue eller på friland! Der er så mange tomater og blomster på at kommer til at drukne i tomater i år! Og så var der i forvejen en kæmpestor vindrueplante i drivhuset. Den fylder det meste af huset, og der er så mange vindruer på den at selv efter at den har fået to beskæringer, er det vindruer til resten af året....

Uidentificeret plante

Jeg har også plantet agurker i en altankasse, og den er nu blevet rigtig stor med mange blomster. MEN, i den halve altankasse kasse står der nogle Uidentificerede Frugtige Objekter, jeg kan tydelig se at det er ihvertfal ikke agurker, men jeg aner ikke hvad det er! Jeg synes at vagt kunne huske at jeg plantet halve kassen med agurker, og den halve med noget andet, men kan virkelig ikke huske hvad. Og jeg har nok heller ikke dyrket det før, for jeg kan heller ikke genkende hvad det kan være! Det bliver i

hvertfald spændende at se hvad der kommer.

 De sidste 3 år har jeg dessuden prøvet mig på majs uden held.  Min største drøm har alltid været at smage en nyplukket majs, direkte fra kolben. Det første år fik jeg store planter, som jeg plantet på en række, og nogle spredt rundt forskellige steder. Det blev ikke til noget. Så fandt jeg ud at de skulle plantes i firkanter, ellers kan de ikke bestøve hinanden. Så da jeg var på grønland plantet jeg 4 i en flamingokasse og satte i gæsteværelset. Der lykkedes det mig at få blomster på, men der var jo ikke hverken vind eller insekter, så der blev ingen bestøvning. Jeg kunne ha brugt en lille kost, men det ved jeg nu!
I år, skulle det lykkes! Jeg var tidlig ude med forspiring, de voksede som bare det, og da de var blevet store flyttet jeg dem udendørs så de kunne få vinden til at bestøve. Igen var jeg helt sikker på der var noget galt med dem, for de skal jo have både han-blomster i toppen, og hun blomster længere nede i form af en dusk, der senere bliver til kolben. Jeg kunne ikke se snurten af hun-blomster, og kunne ikke forstå mine majs kun fik han-blomster. Jeg blev sur og giddet ihvertfald ikke vande dem mere, og var lige at hive lortet på kompostbunken, da jeg i går opdaget at der var både dusk og kolbe. Jubiii! Så var det bare med at vande igen, og så må vi se om det endelig lykkes i år! Så var der aligevel ikke noget galt med mne planter, men hvordan skal man vide det når man ikke har set før hvordan de skal se ud? Jeg bringer derfor herved to billeder, og en opfordring til tålmodighed, hanblomsten i toppen kom så flere uger før jeg kunne se antydning til dusk eller kolbe.

Han-blomster på toppen af majsplanten. 

Dusken hvor selve kolben kommer. Den kommer langt nede på stammen, og dukker op først senere. De små fnug fra den øverste blomst skal så ned og sætte sig på dusken.

Spis dit ukrudt!

Så var der endelig tid for en opdatering her hjemme fra. Foråret og sommeren har i år været ekstra spændende, siden jeg ikke ved hvad der kommer op i vores nye have. Så denne sommeren er der ingen planteprojekter, vi skal først se hvad vi har.
Men en ting der kommer rigtig meget op af, er ukrudt!
Når nu jeg har et eget "ukrudtsbed", har jeg prøvet om ikke jeg kunne bruge det til noget nyttigt. Skvalderkål har jo den fordelen at jo mer man plukker af den, bliver den ved at komme op igen. Så her er lækkerier til hele sommeren! De unge skud er nemlig de bedste. Jeg plukkede en skålfuld og puttede i bolledejen, se bare disse lækre grovboller med hakket skvalderkål;

Skvalderkålsboller

Jeg brugte bare opskriften som stod på pakken med grovmalet hvedemel, og brugte ca 1/2 l sammentrykkede skvalderkål, som jeg hakkede, og puttet i sammen med melet. Hvis man skulle være så uheldig at ikke have skvalderkål, kan bollerne også laves med spinat.




Det næste jeg lavet, var en vidunderlig lækker skvalderkålstærte. Her tog jeg også udgangspunkt i en spinattærte.

Skvalderkålstæ

Skvalderkålstærte:

Ca 1 liter skvalderkålsblader (1/2 liter når de blve trykket sammen) Brug mer hvis formen er stor
3 æg
3 dl madfløte
litt friskrevet muskat (eller stødt)
salt og peber
Ost og evt.laks og evt. pinjekerner

Held kogende vand over kålen og lad den stå et minuts tid så den falder lidt sammen. Læg den så på bunden og slå æg-blandingen over.
Jeg ville ha puttet pinjekerner på toppen, men havde ikke flere i huset, så det ble en halvdel med laks og en halvdel med forårsløg. Til sidst toppet med ost på toppen. Laksen var helt klart min favorit, de to smage spiller meget godt sammen, og den blev bare KANONGOD!

Og når nøden er størst, er skvalderkålen nærmest! Her en dag havde jeg lavet hamburgere med hjemmelavede burgerboller, og kyllingburgere, men havde glemt at  købe ind salat. Så var det bare at gå en tur i haven, og så blev der fyldt skvalderkål i burgeren! Jeg kan godt fortælle det blev en af de bedste burgere jeg har smagt i lang tid!

En anden ting jeg har rigtig meget af i min have, er mælkebøtter (løvetann, for de norske lesere)
Jeg fandt en opskrift på mælkebøttesaft, hvor jeg skulle bruge 100 nyudsprugne blomster. Det syntes jeg lød lidt meget, men det visede sig at jeg kunne sagtens plukke i min have. Selv om jeg havde klippet plænen kort tid forinden, kom de heldigvis hurtig op igen, og så var det bare at plukke.

Mælkebøttesaft

Hvis du vil lave sommerens cooleste saft, er opskriften som følger:

MÆLKEBØTTESAFT

Ca. 1 1/4 liter koncentreret mælkebøttesaft:

100 nyudsprungne mælkebøttehoveder 

1 usprøjtet citron

1 L kogende vand

350 g sukker

Evt konserveringsmiddel

 

Skyld blomsterne og læg dem i en skål. Skær op citronen og læg den ved. Kog op vandet, og hæld over blomsterne, som får lov til at trække i mindst 12 timer under låg. Si den derefter over i en gryde og tilsæt sukkeret. Kog det igennem, tilsæt evt konserveringsmiddel, og hæld på rengjorte flasker. Saften fortyndes i forholden 1:4 når den skal drikkes. Evt kan man fortynde med hvidvin hvis du vil servere den til en festlig anledning.

Så genstår der bare at sige: Velbekomme!

Hjemme igen

Hjemme igen

Så rundet vi 2.april, og så er det vel på tide at opdatere sin blog igen. Grunden til at det har været så stille her, er at jeg har ret og slet taget hjem. Den 1.december tog mit ophold på Grønland slut. Eller dvs, det skulle det, jeg blev så forsinket hjem med en uge pga. dårlig vejr. Men det gjorde nu ikke noget, jeg fik lov til at flytte ind på hotel, jeg nåede at få se juletræs-tændingen, nå en ekstra sidste bridge-aften, nå en ekstra gang i strikklub, og jeg nåede at komme på julemarked på skolen. Selv om der var dårlig vejr den sidste uge, var der en enkelt dag hvor der var strålende godt vejr, men den dag var der ikke sat op flyvning på Island, fordi lufthavnen i Kulusuk var lukket om mandagen. (Normalt bliver flyvningen sat op så snart vejret er til det, da man aldri ved om der er dårlig vejr den næste planlagte dag) Næste flyvning skulle nemlig være om onsdagen, men da var vejret igen dårlig. Og igen om torsdagen. Det begynte til sidst at hope sig op med strandede mennesker, men om fredag kom vi endelig afsted.
Nuvel, denne fantastiske mandag, benyttede jeg mig til at tage den helkoptertur jeg alltid havde drømt om, men aldri kunne komme til, fordi jeg alltid var på arbejde. Nu var jo min afløser overtaget, så den sidste uge kunne jeg bare holde ferie. Tidligere på året havde mig og 8 af mine venner chartret helikopteren, til at flyve os en tur op på gletchere, men den gang gik det i vasken, for helikopteren brød sammen, og da den var god igen, ja da var de fleste rejst hjem igen. Jeg booket mig en flyvetur til en af bygderne, Isortoq, det var den bygd der ligger længst væk. Det tager ca 20 minutter at flyver der ned, og med billetpris på det samme som vi skulle hver giver for helikopterleje, kan man sige jeg fik mere for penge på denne tur. På turen fløj vi ind over øen, og nedover kysten langs indlandisen til vi kom til den lille bygd på den lille Ø. Det var så fantastisk, vi fløj lige i solopgangen, der var lidt skyer, og solen kiggede igennem en lille åbning i skydækket.

Helikopteren gjorde holdt, mens den læsse af juleposten til indbyggerene, og 10 min senere var vi klar til afgang igen. Piloten var super sød, og ventede tålmodig til jeg fik tager alle mine billeder, og var tilogmed venlig fotograf til dette:

Det føltes virkelig som man var turist på luxusklasse. Bagefter gik turen til Tinnit. Da der ikke var mange passagerer, kunne han tage dertil direkte i stedet for at skulle tage tilbage igen og hente passagerer. Så jeg fik 2 ture for 1 turs pris! Tinnit, eller Tiniteqiilaaq, som den hedder ligger smukt til oppe i Sermilikfjorden. Jeg fik taget så mange smukke billeder på denne tur, de kan alle ser her sammen med mine billeder for november, og december.
Her kan du også hvordan vi eksperimenterede med at selv lave panerede Ammasetter, som kan kaldes nationalretten i dette område. Vi så at boghandleren solgte dem, så vi købte 2 poser, og prøvde os på at lave dem. Det blev ret vellykkket, bortset fra at næste gang vil vi nok rense dem først.... ;-) Vi fik vide fra boghandleren, at det behøvde vi ikke, men fandt så ud senere, at det gjorde man normelt aligevel... Jaja, det blev ihvertfald meget autentisk ;-)

Som sagt, så tog eventyret slut. Jeg kom hjem til jul, og nu er jeg i gang med at søge arbejde. Så bloggen kommer nok fremover mere til at handle om alle de spændene ting jeg oplever her hjemme i Danmark, eller på min rejser. Her i weekenden tager jeg allerede ut på min første tur, da går turen til Stettin i Polen, for at opleve Amin Jensen live. Og shoppe lidt.
Og så har vi fået nyt hus, hvor jeg i gået i gang med mange projekter. Dvs. Kim flyttede ind allerede i august, så jeg kom til helt ny adresse :-)
Jeg håber det vil være lige så spændende at følge min blog fremover, det vil nok ikke blive lige så spektakulært, men håber jeg vil kunne give lidt inspiration med alle mine projekter.

KH Solrun