Translate

mandag den 4. november 2013

Nogle tanker om juleøl

Her fredags faldt sneen over både Danmark og Grønland. For Grønlands del er både den rigtige sne kommet, såvel som snebajeren.
Grønland har jo sin egen juleøl, fra Godthåbs Bryggeri, en juleøl som efter min smag er en tand mere spændende i smagen en den klassiske snebajer fra Tuborg.
Der blev selvsagt også holdt J-dag for det Tuborgske bryg, hvor hanerne først blev åbnet kl 23, 6 timer efter Danmark. I følge en artikkel på TV2 Finans, mener danskerne Tuborgs julebryg er det der smager bedst, i alle fald er det det mest solgte, med 1 ud af 10 solgte i december.
http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-72383001:danskerne-denne-julebryg-smager-bedst.html
Nu er det jo ikke ligefrem det brede flertal der er blevet spurgt i denne test, og kun det segment der læser TV2 finans, har afgivet sin stemme. Nej, så venter jeg heller i spænding på resultatet af afstemingen i Politikens julebrygfestival i Pessen her i weekenden den 8-9 november. Jeg var selv med til festivallen i 2011, hvor man kunne smage sig frem til sin favorit blandt en hel masser af store og små bryggeriers bud på en juleøl. Her er det rigtige ølentusiaster der smager og dufter sig frem de gode øl, og et besøg her kan absolut anbefales.
http://politiken.dk/mad/ECE2117917/plus-julebryg-festival-2013/
I fjor vandt denne øl, kåret af publikum og eksperter:


I Norge har man også lige haft en kåring af det bedste julebryg. Her er det dog ikke almuen der afgiver sine stemmer, men derimod eksperter. Landet man skulle tro hvor øl og alkohol er noget man lader som ikke eksisterer, tager sin øl seriøst. En af eksperterne i panelet er sågar en øl-sommelier! Sådan noget anede jeg ikke engang fantes, og ihvertfal ikke i Norge!
Hos Ægir bryggeri kan juleøllen nydes ved ildstedet
Der er faktisk over 70 juleøl på det norske marked i år, og vinderen af kategorien mikrobryggeri-øl i butik, kommer fra et af mine favoritbryggerier, Ægir.
Mig og min bedre halvdel havde fornøjelsen af at besøge bryggeriet og den brewpub i sommer, på vores ferie til Flåm. Priserne må siges at være ret pebret, men de lager virkelig noget spændende øl. Jeg håber jeg får den at se i den Nordiske ølhandel, som er eneste butik i København såvidt jeg ved der forhandler Ægir-øl.
En anden mikrobryggeri, af de stærke som forhandles på polet, der gjorde det skarpt i testen, var hele to fra Nøgne Ø. Dette er nok det norske bryggeri som er mest kendt i Danmark, og også denne forhandles i den nordiske Ølhandel.
Jeg håber gemalen får tanket rigelig op af de norske godsager når han er i hovedstaden!
Du kan læse mer om den norske juleøl-test her:
http://www.dagbladet.no/2013/11/04/tema/mat/ol/oltest/olakademiet/30134181/

Så, synes du som mig at du er klar for at prøve nogle nye juleøl i år, er her nogle gode tips. Og så er det jo bare at vente på resultaterne af hvilket juleøl de danske rigtige øl-elskere stemmer frem! 
Selv glæder jeg mig over det mest eksklusive juleøl, jeg har drukket, og som mig bekendt ikke kan fås udenfor landets grænser :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar