Præstefjeldet rundt

Nu når vi har besteget Præstefjeldet, måtte vi jo også tage turen rundt hele fjeldet. Dette er en anderledes tur en de andre jeg har været på. Her går det ikke så meget op som indover, og aligevel er det en rigtig lang tur. Vi brugte ca. 8 timer på hele turen, inkluderet en kaffepause og en frokostpause. Stien er afmærket hele ruten, og det er derfor meget nemt at finde vej. Ca halvdelen af turen gik langs stien der kaldes "Sermilikvejen". Denne sti går helt over til den anden side af øen, og når der er is kan man køre over isen med snescooter eller hundeslæde til øen Ikkatseq. Der ligger en nedlagt bygd, som jeg håber på at få besøge inden jeg skal hjem. Men der skulle vi ikke over nu. Delvis fordi det er en todagerstur at krydse øen og tilbage, og dels fordi vi havde fået vide at der var observeret isbjørn der hvor Sermilikvejen ender. Faktisk blev man advaret mod at gå for langt ind på øen, i tilfælde man skulle træffe på den. Med mindre man har en riffel med. Men alle rifler i byen var udlejd, og vi kunne nu heller ikke skyde med sådan en.

Turen rundt fjeldet er en rigtig smuk tur. Først fulgte vi "fiskestien" ud til Præstefjeldet, og gik forbi. Vi kom til en lang flot slette, og videre til en elv med flotte små vandfald. Her krydset vi broen, og fulgte elven til vi kom ind i en dal med en sø. Der var så stille og fredelig og smukt, at det føltes næsten som vi var på vej til Hobbiton.
Vi kaldte det "Lydia-dalen", siden hun var vores guide for dagen. Her holdt vi den første kaffepause. Vi skyndte os dog at drikke den, da der var så mange myg og fluer at straks vi løftet lidt på myggesløret blev vi invaderet. Turen indover fortsatte på højre side af de to søer, og der var også en enkelt gang vi blev nødt til at vade over elven.
Efter søerne, var det næsten bare en tur op og rundt svinget, så var vi ved sø nr 168. Her i området er det kun sø nr 1 der har navn, ellers har de andre nummer.
Ved sø 168 var der den flotteste sandstrand. Det var som taget lige ud fra "The Beach", vi manglede bare palmer og Leonardo DiCaprio. 4 af de modigste fik lige dyppet fødderne, men det var iiiiiskoldt, så det blev med fødderne. Her holdt vi vores frokost, og det var lige som at være en tur på stranden.

 Derfra fortsatte Sermilikvejen langs vandet til højre, men vi drejede så venstre langs vandet. Søen er pænt lang, men når vi kom til enden af den var der så grusvej hele vejen hjem. Jeg fik vide af en af de andre der havde haft skridttæller på, af vi havde gået 24 000 skridt den dag! Det kan man kalde godt gået!
Flere billeder fra turen kan ses her: Grønland i juni, fra billede 77

Jo, man kan sagtens bade i Grønland!

I dag kunne DMI fortælle at vi hadde en rigtig varm dag her i Tasiilaq i går.
Varm dag i hele Grønland
Hele 18,5 grader nåede vi op på i går, og dermed var vi det varmeste sted i Grønland i går. Jeg har haft min søster på besøg, og hun er en rigtig viking, så hun fik lokket mig med på en badetur. En dag gik hun tur med nogle af mine venner imens jeg var på arbejde, og da badet de alle sammen i Blomsterdalen. De fik så den ide at vi skulle da også prøve fjorden! Så vi tog alle sammen derud, og hadde varm kaffe med til at varmer os på bagefter.
Dem der så havde prøvet både elven og fjorden, mente at temperaturen var ca den samme, de ca 4 grader. Men denne gang havde man jo så også udsigten til isbjerge under svømmeturen. Det var superfriskt, og det sjove var at siden vandet var så koldt, var det ikke så koldt at komme op igen fra vandet, da luften jo var meget varmere.
Et par billeder fra Vikingeturen:

Klar til at hoppe i

We did it!

Der serveres kaffe bagefter

På hvalsafari - en tur ud for at se hvad Tasiilaq's dyreliv har at byde på

I går bestemte vi os for at sætte sejl, og tage ud på havet for at kigge efter hval og sæl. Det er jo meget almindelig at folk her tager ud og skyder sæl, så vi vidste der var mange sæle i området. Vi har hørt der er også gode muligheder for at se hval, så vi spurgte en fra arbejdet med båd om han ville tage os med ud. Han havde for nogle dage set en hel hvalflok, så han vidste lige hvor vi skulle hen. Den oprindelige plan var at vi skulle sejle en tur rundt øen, og ned Sermilik-fjorden, som er Grønlands næst længste fjord. (Den længste er Scoresbysund fjord)

Sæl i drivisen

Der er for tiden meget is i fjorden, men en sejltur kunne alligevel lade sig gøre. Der var alligevel større mulighed for at se hval om vi tog ud til drivisen, så det var det vi gjorde. Turen udover til det åbne hav var bare så smuk, og vi kørte slalåm mellen isflage og kæmpe isbjerge. Vi var ikke kommet langt ut, før vi spottet den første sæl. Den hoppet i vandet da vi kom tættere på, den troede nok vi var fangere. Den næste sæl vi så var ikke af den bange slagsen. Den blev liggende på isflaget og lod sig villig fotografere selv om vi kom helt ind til isflaget hvor den lå. Den vendte sig bare om når den synes vi havde fået nok, og vi sejlede bare rundt på den anden side. Lidt efter, kunne bådføreren melde at han havde spottet en hvalryg. Nu må vi skynde os at se, tænkte vi, og frygtet det ville blive det eneste vi så den dag. Vi hørte jo fra nogen andre der var ude for nogle dage siden, at en af passagererne havde set en hvalryg, og det var det. Men de forsvandt ikke, vi kunne sagtens sejle båden helt frem til hvor den var. Vi så både blæs, og ryg, og de kom både op og ned. Til sidst dykkede den, og så sejlede vi videre. Vi så flere sæle, og også et par klapmydse (en slags sæl). Så fandt vi en hel hvalflok mere. Der var nok 3 i flokken, og vi identificerede dem som pukkelhvale. De svømte ved siden af båden, og de var under båden. De var så tæt på at vi kunne næsten røre ved dem. På et tidspunkt var der så mange som blæste samtid at vi kunne lugte hvalenes dårlige ånde ved udblæsningen.

Pukkelhvale udenfor Ammassalik

Det var virkelig en fantastisk tur, og jeg vil herved anbefale alle der kommer til Øst-Grønland at tage en tur ud til drivisen. Sæle er virkelig nogle af de sødeste dyr, men alligevel blev vi en smule revet ned af stemningen da vi sejlede forbi nogle andre sæl-jægere med riffelen fremme der de sat i båden. Vi vidste at vores bådfører dagen i forvejen havde fanget en sæl, og vi kunne se han havde riffelen med, så vi syntes han måtte godt skyde en sæl med hjem. De er rigtignok søde, men dette er jo måden grønlændere lever på, de er fangere, og sæl er mad, og skind til tøj. Og nu havde vi mulighed for at opleve den Grønlandske levemåde helt tæt på. Da han fik riffelen frem, var sælene kommet for langt væk, og vi så derefter ikke flere, så der blev ikke skudt nogle sæl den dag. Men vi mødte en anden båd på vej ind, og vi fik se de 3 flotte pragteksemplarer de havde skudt. På mit arbejde har jeg spist rigtig meget sælkød, og kan rapportere at det smager ganske så udmærket. Men jeg er nu glad det ikke er mig der skal se den søde sæl i øjnene og skyde den.
Flere billeder fra hvalturen kan ses på Grønland i juli, og nu har jeg fundet ud hvordan jeg linker til det første billedet af de nye billeder :-)

Bestigning af Præstefjældet

Så kom dagen hvor vi endelig skulle prøve os på at bestige Præstefjeldet. Vi var en hel lille flok det satte afsted en søndag morgen kl 10.00. Vi vidste jo ikke hvor lang tid det ville tage, men vi brugte 7 timer på turen op til Sømandsfjældet, og regnede med at det ville nok være det samme. Vi var ikke helt sikker på ruten, men havde hørt at det gælder at tage den på højre side af ryggen. Vi fulgte stien ud, og da vi var næsten midt på starten af foden startede vi med at  gå opover. Turen skiftede med at være både nem, og tidvis meget stejl, men de stejle stykker var heldigvis korte. Lige inden opstigningen til den sidste top, var der et fantastisk udsigtsted, hvor vi holdt en pause.
Det sidste stykke var faktisk den nemmeste del af opstigningen, der gik nesten lige fremover og lidt op, og med varden på toppen i sigte, gik vi den sidste del med godt mod.
Udsigten var bare fantastisk, panorama hele vejen rundt, Danmarksstrædet, byen, Sømandsfjeldet, sø 120, sø 168, og Vegasfjeldene var nogle af de ting vi kunne se fra toppen.

Da vi skulle ned igen, så landskabet helt ens ud, og vi kunne ikke rigtig huske hvilken vej vi kom op. Vi startede nedstigningen hvor det så mest naturlig ud, og denne gangen fandt vi den afmærkede sti. Vi opdagede at vi kom ned et helt andet sted en vi gik op. Selv om der er afmærket sti op, sidder afmærkningerne så langt fra hinanden at man ikke kan se den næste, så selv om vi også var forbi afmærkningerne nogle steder på vejen op, kan sagtens let komme væk fra stien, også fordi der er så mange fodspor i sandet. Mange steder var der løs sand og sten, men ikke værre en at vi sagtens kunne komme op. Vi var meget nysgerrige, fordi mange havde sagt til os at Sømanden var nemmere, men mange havde også sagt at Præsten var nemmere en sømanden. Og konklutionen? Vel, vi syntes præsten var nemmere, selv om vi brugte længere tid. Men så holdt vi også riiigtig mange lange pauser for at nyde den gode udsigt. Den var simpelthen fantastisk. Meeen vi skulle ha fulgt stien et stykke længere inden vi startede på opstigningen, for så ville ha fundet den grønne afmærkningen som markerede starten af opstigningen. Men på den anden side, så tror jeg vores vej var til tider mindre stejl. Undervejs ned kom forbi en bæk hvor vi alle fyldte vores vandflasker, med det dejligste kolde drikkevand.

Flere billeder fra turen kan ses her: Grønland i juli billederne fra turen starter ved billede 37

Turistbesøg, kajak-kursus og tur

I fredags var der kajak-kursus i byens kajak-klub. Desværre havde jeg ingen dragt, så jeg kunne ikke komme med ud i vandet. I så koldt vand skal man enten have en tør-dragt, eller en meget tyk våddragt. Vandtemperaturen er ca 4 grader, så det er kold fornøjelse om man ryger i. Og det skulle man, der skulle nemlig øves på hvordanman kommer op i kajakken igen hvis man velter. Så jeg måtte nøjes med at kigge på, da klubben har ingen dragter, det skal man selv have. Men så fik jeg da  nogle gode billeder.

Der var også krydstogtskib i byen, så der blev også vist grønlendervendinger, til stor glæde for turisterne. Denne gang var der kun 170 turister, næste uge kommer der et skib med 700!
Ellers har weekenden budt på tur ud langs vandet og indover i blomsterdalen, nu er der bare grønt over det hele, og vi ser at det var ikke bare et reklamestunt at kalde landet for Grønland ;-)
Der er så smukt lige nu over det hele, blomster, mos, pil, fugle, og sommerfugle. Man se der er specielt grønt der hvor der rænder vand fra sneen, der er stadig nogen pletter tilbage. Vi har ikke haft regn i 2 måneder nu, så det bliver spændende at se hvordan det hele ser ud efter en omgang regn.

Flere billeder fra kajakk-øvelserne og, fra blomsterdalen kan ses på:

https://picasaweb.google.com/100425581043488921873/GrNlandJuli2012#

Så er der igen gulerødder i Tasiilaq

Efter at det længe ventede forsyningsskib kom til Tasiilaq i lørdags, er der endelig kommet mad i butikkerne igen. Nogle varer har vi jo fået fløjet ind dyrt fra island, mens andre varer, som ost og chips ikke bliver fløjet ind. I dag var for første gang i lang tid hylderne fyldt op, og det var et fantastisk syn der mødte en når en gik for at handle i dag. Det sidste styk tid har der stået dåsemad i køledisken, bare for at fylde den op med noget, mens andre hylder har bare været tomme. Ikke nok med at der var varer, der var udvalg! Mange slags oste, norsk myseost, ostehaps, philadelphiaost, og smørerost! Salami, smør, fløde, mælk og danske æg! Jubiii! Tænk at man kan blive så glad for at se en helt almindelig køledisk! Noget vi bare tager for givet hjemme i Danmark, har vi ventet længe på her oppe, og tænk at man bliver så jublende glad for at se ost og salami! Og der var frisk frugt fra Danmark, til danske priser! Nye danske kartofler, æbler, og citroner! Til kun en 5'er! Når æblerne koster 12 kr, bliver frugt ikke noget man spiser hver dag, men noget man virkelig nyder når man en sjælden gang under sig et. Og gulerødder! Jeg har slet ikke set en eneste gulerod siden før jul, og den gang jublede jeg for at jeg sikrede mig en pose slatne gulerødder til halv pris. Gulerødder på dåse er nu ikke det samme ;-) Så nu har jeg købt en sæk kartofler, gulerødder, knoldselleri, og nu står menuen på skipperlabskovs nam nam! Det er godt nok længe siden man har kunnet lavet noget med så mange grøntsager! Nu bliver det så spændende at se hvor længe varene holder, næste skib kommer først om en måned. Folk gik fuldstænding amok i dag, og på det værste var der 1 times ventetid i køen til kassen! Heldigvis blev der fyldt op løbende, så der var nok til alle. Så skal der laves lækker mad igen!