Et stykke vingetang |
Min fiskebuddy som selv havde købt en hel pose tang, mente at jeg skulle også prøve det, og jeg fik en lille portion med hjem, som jeg tænkte jeg ville koge suppe på.
Jeg fandt faktisk rigtig mange opskrifter på mad med tang på nettet, åbenbart er det også en stigende interesse for at samle tang og lave mad med det hjemme i Danmark. Jeg endte op med følgende suppeopskrift:
Den brune tang blev helt grøn da den kom i gryden |
200 gr. kylling i mindre stykker
1 løg
En håndfuld friske grønne bønner
1 terning kyllingebouillon
1 fed hvidløg
1 tsk revet ingefær
Chili og citronsaft efter behag
Udblød tangen som angivet på pakken. Snit løget og svits det med kyllingestykkerne i en gryde. Tilsæt 1½ liter kogende vand og put bouillonterningen i. Skær tangen ud i mindre aflange stykker og put den i suppen, der krydres med citron, hvidløg, ingefær, chili og salt og peber. De snittede bønner tilsættes kort tid inden servering - så de blot koges et minut eller to.
Man kan bruge alle slags tang til suppen, og suppen kan desuden laves med svine- eller oksekødsstrimler - eller rent vegetarisk.
Jeg lavet den vegetarisk, da jeg ellers skulle koge en hel kylling. Jeg synes den smagte udmærket, og vil helt sikkert lave det igen, og hvis man havde miso-suppe, ville det jo passe glimrende deri.
Jeg fandt også denne fine side, med flere opskrifter hvis nogen skulle få lyst til at selv prøve sig på mad med tang.
Opskrifter med tang
Imens jeg skulle hjem og spise tang, var der andre der kunne gå hjem og se frem til et dejlig måltid rype, denne jæger havde held i bøssen den dag:
Suppe av ting og tang!
SvarSlet