Juubiii jeg har set solen!

Som alltid har det været en begivenhedsrig uge og en begivenhedsrig weekend. Solen er endelig begyndt at skinne på bjergtopperne igen, og i går kunne jeg se solen nå isen. Det er stadig en måneds tid endnu til vi kan se solen på rogtig her i byen, da den gemmer sig bag bjergene. Men lørdag morgen stod jeg tidlig op og gik på på toppen ved hotellet, og fulgte vejen så langt den gik. På toppen kan man nemlig se til Danmarks-strædet, som er navnet på strædet mellem Grønland og Island. Altså, det åbne hav. Lige mellem 2 bjerge kan man se vandet, og lige midt i vandet der står solen op hver morgen. Det var helt fantastisk, himmelen var helt orange, og man kunne se solen stige op fra havet, det var noget af det smukkeste jeg har set. Og bare det at se solens stråler langsomt begynde at skinne på en, bare det var noget man virkelig sætter pris på når man ikke har set solen i lang tid. Jeg har lagt en masser billeder fra den ubeskrivelig flotte solopgang på picasa
https://picasaweb.google.com/100425581043488921873/JanuarPaGrNland

Korrekt andtrukket til en tur på isen

Der kan man også se billeder fra den tur jeg var på senere samme dag, sammen med nogle af skolelærerne. Vi tog vores bobslæder med, og gik op til varden der står på bjergtoppen over byen. En af dem havde købt en hundeslæde, de er nemlig superpraktisk, og kan bruges både til at køre nedover i sneen, og til at køre dine varer hjem. Og man behøver ikke en gang have hunde, man kan bare bruge den som en sparkstøtting! Jeg kunne godt tænke mig sådan en, men de koster 2500 kr, så det er ikke billig. Til gengæld kan man få dem lavet efter mål, så de passer til ens højde og længde.
Søndagen sneet det, men fik også kommet en lille tur ud og gå en tur. Vi bevæget os for første gang ud på isen, men kom ikke ret langt, da vi begynte at synke ned i grødis. Vi blev lidt bekymret, til trods for der kørte mange snescootere forbi os, og de så ikke ud til at have problemer. Jeg fik senere vide at tidevandet gør at der opstår sprækker, hvor vand siver ovenpå isen og laver det tykke snelag om til grødis, eller sjap. Men under er der altså tyk is, men det var alligevel ikke til at gå i. Så jeg venter til en dag jeg har med dem der plejer at gå på isen så de kan vise vej udenom grødpytterne.