Translate

lørdag den 10. december 2011

På tur i Tasiilaq's omgivelser

I dag var jeg ude og gå en lang tur rundt byen. Rundt byen, hvor der ikke er vand, er der en masse store og små bjerge. Her er jeg på vej indover det der kaldes blomsterdalen, og ser en del af byen derfra. Det er meget morsomt, der hvor man går på vej, kalder de det for "motorvejen", hvilket jo giver mig nogle helt andre associationer en den grusvej jeg går på. Det var en meget smuk tur, hvor vi kom både op og ned, og fik rigtig set natur, og komme lidt ud i dagslyset. Om sommeren siges der at Blomsterdalen er helt fyldt med vilde blomster, og der er også et lille vandfald. Nu var vandfaldet næste frosset helt til, man kunne bare høre en lille sildren indenfor isen. Envidere er der også et par små søer hvor jeg har hørt man kan fiske om sommeren. Jeg synes jo at sådan en tur ud i ødemarken med al den is og sne var
lidt for skummel og lægge ud på alene, hvis man nu skulle falde, så jeg tog med 3 sygeplejere, så var dækket godt ind hvis der nu skulle ske noget undervejs ;-) Som I kan se på billedet var vejen så iset at man måtte nogle gange finde alternative gå-steder! Vi fulgte vejen til den sluttede, og så gik vi indover til den sidste sø, og rundt et bjerg. Vi kom aligevel pænt højt op, og kunne mærke både vinden og udsigten. Som I kan se på næste billede var det ikke bare bare at gå over sne og is, og man må tænke lidt kreativt for at komme videre. Desværre fik jeg ikke taget mange billeder, da batterierne i mit kamera afladet ret hurtig i kulden. Jeg var smart nok til at tage med ekstra batteri, men var ikke klar over det med kulden, så den lå i min taske, og afladet også så stille. Jeg lærte dog et trick af de andre damer, at opbevare batterierne i inderlommen, og hænge kameraet rundt halsen indenfor jakken så min kropsvarme kunne holde det varmt. Det prøver jeg næste gang! Indtil næste gang kan man hygge sig med det sidste billede jeg fik taget af isen:






1 kommentar: