Præstefjeldet rundt

Nu når vi har besteget Præstefjeldet, måtte vi jo også tage turen rundt hele fjeldet. Dette er en anderledes tur en de andre jeg har været på. Her går det ikke så meget op som indover, og aligevel er det en rigtig lang tur. Vi brugte ca. 8 timer på hele turen, inkluderet en kaffepause og en frokostpause. Stien er afmærket hele ruten, og det er derfor meget nemt at finde vej. Ca halvdelen af turen gik langs stien der kaldes "Sermilikvejen". Denne sti går helt over til den anden side af øen, og når der er is kan man køre over isen med snescooter eller hundeslæde til øen Ikkatseq. Der ligger en nedlagt bygd, som jeg håber på at få besøge inden jeg skal hjem. Men der skulle vi ikke over nu. Delvis fordi det er en todagerstur at krydse øen og tilbage, og dels fordi vi havde fået vide at der var observeret isbjørn der hvor Sermilikvejen ender. Faktisk blev man advaret mod at gå for langt ind på øen, i tilfælde man skulle træffe på den. Med mindre man har en riffel med. Men alle rifler i byen var udlejd, og vi kunne nu heller ikke skyde med sådan en.

Turen rundt fjeldet er en rigtig smuk tur. Først fulgte vi "fiskestien" ud til Præstefjeldet, og gik forbi. Vi kom til en lang flot slette, og videre til en elv med flotte små vandfald. Her krydset vi broen, og fulgte elven til vi kom ind i en dal med en sø. Der var så stille og fredelig og smukt, at det føltes næsten som vi var på vej til Hobbiton.
Vi kaldte det "Lydia-dalen", siden hun var vores guide for dagen. Her holdt vi den første kaffepause. Vi skyndte os dog at drikke den, da der var så mange myg og fluer at straks vi løftet lidt på myggesløret blev vi invaderet. Turen indover fortsatte på højre side af de to søer, og der var også en enkelt gang vi blev nødt til at vade over elven.
Efter søerne, var det næsten bare en tur op og rundt svinget, så var vi ved sø nr 168. Her i området er det kun sø nr 1 der har navn, ellers har de andre nummer.
Ved sø 168 var der den flotteste sandstrand. Det var som taget lige ud fra "The Beach", vi manglede bare palmer og Leonardo DiCaprio. 4 af de modigste fik lige dyppet fødderne, men det var iiiiiskoldt, så det blev med fødderne. Her holdt vi vores frokost, og det var lige som at være en tur på stranden.

 Derfra fortsatte Sermilikvejen langs vandet til højre, men vi drejede så venstre langs vandet. Søen er pænt lang, men når vi kom til enden af den var der så grusvej hele vejen hjem. Jeg fik vide af en af de andre der havde haft skridttæller på, af vi havde gået 24 000 skridt den dag! Det kan man kalde godt gået!
Flere billeder fra turen kan ses her: Grønland i juni, fra billede 77