I går bestemte vi os for at sætte sejl, og tage ud på havet for at kigge efter hval og sæl. Det er jo meget almindelig at folk her tager ud og skyder sæl, så vi vidste der var mange sæle i området. Vi har hørt der er også gode muligheder for at se hval, så vi spurgte en fra arbejdet med båd om han ville tage os med ud. Han havde for nogle dage set en hel hvalflok, så han vidste lige hvor vi skulle hen. Den oprindelige plan var at vi skulle sejle en tur rundt øen, og ned Sermilik-fjorden, som er Grønlands næst længste fjord. (Den længste er Scoresbysund fjord)
 |
| Sæl i drivisen |
Der er for tiden meget is i fjorden, men en sejltur kunne alligevel lade sig gøre. Der var alligevel større mulighed for at se hval om vi tog ud til drivisen, så det var det vi gjorde. Turen udover til det åbne hav var bare så smuk, og vi kørte slalåm mellen isflage og kæmpe isbjerge. Vi var ikke kommet langt ut, før vi spottet den første sæl. Den hoppet i vandet da vi kom tættere på, den troede nok vi var fangere. Den næste sæl vi så var ikke af den bange slagsen. Den blev liggende på isflaget og lod sig villig fotografere selv om vi kom helt ind til isflaget hvor den lå. Den vendte sig bare om når den synes vi havde fået nok, og vi sejlede bare rundt på den anden side. Lidt efter, kunne bådføreren melde at han havde spottet en hvalryg. Nu må vi skynde os at se, tænkte vi, og frygtet det ville blive det eneste vi så den dag. Vi hørte jo fra nogen andre der var ude for nogle dage siden, at en af passagererne havde set en hvalryg, og det var det. Men de forsvandt ikke, vi kunne sagtens sejle båden helt frem til hvor den var. Vi så både blæs, og ryg, og de kom både op og ned. Til sidst dykkede den, og så sejlede vi videre. Vi så flere sæle, og også et par klapmydse (en slags sæl). Så fandt vi en hel hvalflok mere. Der var nok 3 i flokken, og vi identificerede dem som pukkelhvale. De svømte ved siden af båden, og de var under båden. De var så tæt på at vi kunne næsten røre ved dem. På et tidspunkt var der så mange som blæste samtid at vi kunne lugte hvalenes dårlige ånde ved udblæsningen.
 |
| Pukkelhvale udenfor Ammassalik |
Det var virkelig en fantastisk tur, og jeg vil herved anbefale alle der kommer til Øst-Grønland at tage en tur ud til drivisen. Sæle er virkelig nogle af de sødeste dyr, men alligevel blev vi en smule revet ned af stemningen da vi sejlede forbi nogle andre sæl-jægere med riffelen fremme der de sat i båden. Vi vidste at vores bådfører dagen i forvejen havde fanget en sæl, og vi kunne se han havde riffelen med, så vi syntes han måtte godt skyde en sæl med hjem. De er rigtignok søde, men dette er jo måden grønlændere lever på, de er fangere, og sæl er mad, og skind til tøj. Og nu havde vi mulighed for at opleve den Grønlandske levemåde helt tæt på. Da han fik riffelen frem, var sælene kommet for langt væk, og vi så derefter ikke flere, så der blev ikke skudt nogle sæl den dag. Men vi mødte en anden båd på vej ind, og vi fik se de 3 flotte pragteksemplarer de havde skudt. På mit arbejde har jeg spist rigtig meget sælkød, og kan rapportere at det smager ganske så udmærket. Men jeg er nu glad det ikke er mig der skal se den søde sæl i øjnene og skyde den.
Flere billeder fra hvalturen kan ses på
Grønland i juli, og nu har jeg fundet ud hvordan jeg linker til det første billedet af de nye billeder :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar