Så ankom forsyningsskibet til Tasiilaq!

Vi venter på skibet

Så kom endelig den dag alle her i byen har ventet på. Dagen hvor årets første forsyningsskib kommer. Faktisk skulle det første skib ha kommet allerede for en måned siden, og så et midt i juni, men de blev begge to aflyst pga et 100 km bredt bælte af storis udenfor kysten. Dette er dog ifølge de lokale som det plejer at være hvert år. Havnen i byen blev ellers isfri den 3 juni, men drivisen udenfor kysten skal lige drive forbi og ned til syd-Grønland inden der kan sejles her ind.
Den 25 juni afgik så det første skib fra Aalborg, og det har så brugt 5 dage her op. På www.ral.dk kan man se alle skibpositioner, og dermed følge dets rute, og se webcamera fra skibet. Da det var lidt usikkerhed om hvilket tidspunkt de ville ankomme, pga. der stadig er en del is, havde jeg stillet mit vækkerur til at ringe hver time så jeg kunne checke den opdaterede skibsposition, så vi vidste hvornår det var på vej.

Vi ser det første af skibet!

Kl 7 ringede jeg så til pigerne og sagde at nu kunne jeg se land på webcamera, så nu skulle vi afsted! Vi lavede så kaffe, og the, og gik i den lille butik og købte rundstykker, og tog vores morgenmad på klipperne bag museet. Her havde vi den bedste udsigt over havnen, og så var det bare at vente på at den kom. Kl 9.00 dukket så Irena Arctica op. Over alt var masser af mennesker mødt op for at se den ankomme.
Normalt er det en tradition at de skyder med 3 kanoner når skibet kommet, men det blev der ikke i år, og der blev hellere ikke skudt på nationaldagen. Rygtet i byen siger at man havde glemt at bestille krudt i fjor, og da man ikke må sende krudt med fly, kom krudtet også med skibet...... Jaja, men vi så da kanonerne, selv om de var stille, de står nemlig udenfor museet.
Vi havde alle sammen forskellig ting vi glædet og til at der skulle komme med skibet, Anette glædet sig til sømænd, Malene håbede på danske jordbær, Line på chips, og Alijana var tilfreds bare der kom noget mad. Og mig selv; Pinex, cola, og danske æg! Der er også ved at være pænt tomt på hylderne i butikken nu, vi har igennem vinteren fået fløjet ind mad mad fra Island, men dette har været meget dyrt. 12 kr for et æble, og 30 kr for en islandsk youghurt.....Ost har vi ikke haft i lang tid, chips blev der også tomt for for længe siden, og pølser har vi heller ikke. Tilogmed smør, mel, og mælk har vi ikke haft, så vi har fået fløjet ind islandsk smør og mel, og mælk, er tørmælk på dåse. Sådan er det at være her oppe, og man må bruge de råvarer man har. Så nu bliver det spændende at se hvilke varer skibet har med til os!

Pigerne danser af glæde og tager billeder, og synger "what shall we do with the drunken sailor"

Skibet fylder rigtig meget i havnen

Tur til Sømandsfjeldet

Her i søndags blev der endelig tid til at bestige sømandsfjeldet, som er et af de fjelde der omkranser byen Tasiilaq. Bevæbnet med et vandrekort, madpakke og gå-på-mod, begav vi afsted ved 12-tiden. Normalt bliver denne tur beregnet til 4-6 timer, en ca 12 kilometers tur, men da vi er ikke i sååå god form havde vi beregnet det som en heldagstur, med mange pauser undervejs. Og vi kom også til at bruge 7 timer på turen!

Sømandsfjældet set fra stien

Vi startet med at vælge en rute fra parabolerne ved hotellet, til trods for at vandrekortet anbefaler en anden rute. Den anden sti var en smule skummel, men langt fra så steil det første stykke som den rigtige vej, og det første stykke var derfor meget nemt. Da vi kom til den sidste top, som også var det sværeste stykke, fandt vi ud vores kort ikke rigtig kunne bruges til noget, for selv om det kunne fortælle hvilken retning vi skulle tage den fra, klarede vi aligevel at havne på gal vej. Det så meget stejlt ud, og vi havde diskuteret om vi skulle tage den længere til højre eller lige op, da det kom 2 forbipasserende. Vi fulgte bare efter dem, men let på benene som de var forsvandt de hurtig. Da vi endelig passerede en på vej ned, kunne vi se at vi skulle rigtignok længere til højre, for der vi var var det blevet så stejlt vi kunne ikke komme længere. da vi til sidst fandt den rigtige vej, som var meeget bedre, lykkedes det os endelig at komme til toppen efter 4 timer.
På toppen var den en fantastisk udsigt over Danmarksstrædet, og man kunne se over til Kulusuk og langt indover øen. Og siden vi var på Sømanden, fik vi selvfølgelig en skipperpibe som belønning!

Nedstigningen tog næsten lige så lang tid, vi bestemte os for at tage den via Blomsterdalen, som kortet anbefaler. Siden vi ikke anede hvor vi ville ha kommet op, var det lidt svært at finde vejen ned igen, men det lykkedes. Det var en meget varmere dag en det havde været tidligere på ugen, på nationaldagen om torsdagen havde vi kun 2 plusgrader. Denne dag var rigtig varm, og jo nærmere vi kom toppen, jo varmere blev det. Faktisk kunne vi ha gået i T-shirt og shorts om vi ville. Desværre blev vi overfaldt af myg på vejen der op, og specielt oppe mod toppen var det meget slemt. De samlede sig flok udenpå vores tøj, og vi troede ikke de kunne stikke igennem tøjet, men det gjorde de! Næste dag kunne jeg tælle over 70 stik bare på det ene ben.....sjovt nok fik jeg ingen stik i ansigtet, og kun få på armene, det var benene de var ude efter. Flere billeder fra turen kan ses her: Billeder fra Sømandsfjeldet

Fejring af Grønlandsk nationaldag

I går fejrede vi Grønlandsk nationaldag. Da Grønland hverken er selvstendig, eller har haft sit hjemmestyret ret længe, er det så årets længste dag man fejrer, som falder hvert år på den 21 juni. Det er nok forskellig fra by til by hvordan man fejrer, men her i byen tager man ud til Ittimini, som er en halvø lige nedenfor vores heliport. Der er det så forskellige arrangementer, og man tager med sit telt og sin gril og hygger hele dagen. Dagen startede med korsang i kirken for morgenfuglene, og senere på dagen blev museets konebåd roet hen til pladsen med festlighederne, hvor der var sat op et gammeldags telt. Når båden var lagt til, fik vi se trommedans hvor de var kledt i sine flotte øst-grønlandske nationaldragter. Senere hen på dagen var der dessuden løb, og der blev demonstreret hvordan man flænser en sæl, og senere var der live musik. Selv om det var midsommers, var der kun 2 grader i luften, og til sidst frøs vi så meget at når grillen var gået ud tog vi hjem.

Konebåden

Flere billeder fra nationaldagsfejring i Tasiilaq kan ses her: Grønland i juni. Der er dessuden også billeder fra min tur rundt, med hvordan det ser ud i juni.

Trommedans i Øst-Grønlandsk nationaldragt

Nu når det er årets længste dag, har vi også årets korteste nat, selv om man knapt kan kalde det nat, for det er lyst hele døgnet nu. Teknisk set har vi ikke midnatsol, men det er tæt på, da den kun lige når at komme under horisonten.
Solnedgang på årets korteste nat: 00.05
Solopgang på årets korteste nat: 00.57
Jeg var ude og tog et par billeder ved 1-tiden, så man kan se hvor lyst det er. samtidig har jeg lagt ved et par billeder jeg tog i december, de blev taget ved 14.30 tiden om dagen, lige efter vi havde haft årets korteste dag.
Billederne af nat og dag på årets korteste og længste dag kan ses her

Turen går til Berlin

Efter vores forrygendes tur til Prag, gik togturen videre til Berlin. I år var det rigtig togferie, og vi rejste også til Prag med natog fra København. På vej til Prag hadde vi sovekupe på 1.klasse, så vi fik både eget badeværelse og champagne i kupeen ved afrejse. Om morgenen kom så vores slafenschaffner og serverede vores morgenmad i kupeen.
Da vi så tog videre til Berlin, var det en almindelig rejse om dagen, så denne gang vi da også set noget undervejs.
Da der var svært at finde ledige hoteller den weekend, endte vi op på The Generator, som er et rigtig backbacker-hotel. Jeg har tidlige boet her i London, og ligesom der var der også en meget festlig stemning på hotellet. De holder happy hour i baren, karaoke-aftener, gratis byrundtur, gratis pubcrawl, og har tidt sjove arrangementer på hotellet som både film, og drikkelege.
Da vi ankom var dessuden hotellet fyldt op med ca 300 irske fans, måske på vej til Polen, så det var høj fotboldstemning.
Faktisk var hele Tyskland i fotboldfeber, overalt hvor vi kom var folk i fotboldtøj, bilene var udstyret med små flag, og flag hang ud af folks altaner.

Der er stadig lyst

Dette kunne vi heldigvis udnytte, så lige inden Tyskland skulle spille sin første kamp, tog vi ind i TV-tårnet på Alexanderplatz. Sidst jeg var i Berlin kom ikke der op, fordi der var så lang kø. Også denne aften fik vi vide at der var 40 minutters ventetid på at komme op i tårnet, og alle kommer jo også for at se solnedgangen over Berlin. Tidspunktet var aligevel helt perfekt, vi nåede at komme derop da det stadig var lyst, og kunne se det mørkne. Og som vi tenkte, så var der ledige bord. Normalt skal man bestille bord god tid i forvejen, for det er meget populært at spise i den roterende restaurant. Og lige da Tyskland scorede i fotboldkampen, kunne vi se at der blev sendt op fyrværkeri over hele byen!

Vi fik chokoladekage og champagne

En af de andre dage fik vi lyst til at prøve noget lidt mindre turistet. Så vi tog U-bahn til Treptower park (bare fordi vi kunne lide navnet)
Der var slet ikke noget butikker eller restauranter i området, bare en masse både, som det var for sent på aftenen til at man kunne sejle med. Vi gik langs vandet, indtil vi kom over denne lille kanal med små restauranter, som lignede noget fra Christiania. Meget bohemagtig. 

Det visede sig at muren gik i sin tid lige på højre side af denne kanal, og i bygningen på anden side lå der noget ungdomhusagtig i en gammel fabriksbygning. Meget hyggelig og stemningsfuldt, og nogle af de spisende ankom ovenikøbet med egen båd!

Det var ferien for denne gang, så gik turen tilbage til Grønland.
Flere billeder fra både Prag og Berlin kan ses på:

https://plus.google.com/photos/110089871262731653297/albums/5753510300511399585?authkey=CLPSr7Oirb-juAE

Det er tanken der tæller!

Ja, altså øltanken. Jeg har lige været på ferie i Tjekkiet, nærmere bestemt i Prag. Derfor har der ikke blevet til så meget opdatering den sidste måned, jeg har har travlt med at drikke øl fra små mikrobryggerier i Tjekkiet.
Vi var i Prag i 1 uge, og min kæreste Kim havde købt denne bog der hedder "Ølrejsen går til Prag"

Verdens bedste øl

Derfor skulle vi rundt på en masser af værtshuse anbefalet af bogen, og hvert sted skulle vi jo drikke en øl. På mange af værthusene i Prag er der små mikrobryggerier inde i værtshusene, således at de alle sammen har sit eget øl. Vi boede på et hotel tilknyttet et af disse værthuse, U Medvidku, hvor man skulle op en trappe helt inderst i lokalet for at finde det lille bryggeri, hvor jeg fandt det bedste øl jeg nogensinde har smagt! Det hedder X 33, og holder hele 12%, men sjovt nok kunne man slet ikke smage at der var så stærkt. Nede på selve værthuset, blev der derimod serveret ufiltreret Budweiser Budvar.

En anden ting der er specielt med de tjekkiske værtshuse, er at mange af dem er såkaldede "tank-værtshus", kaldet tankovna på tjekkisk. Det vil sige at istedet for at servere almindelig fadøl, får de deres øl leveret på store tanke direkte fra bryggeriet, og tappet direkte fra tanken. Det gør at ølet er meget friskere en almindelig fadøl, der kan være lagret lang tid i fadet inden det drikkes. Der er dessuden upasteuriseret og ufiltreret. Jeg opdaget ihvertfald at øl i Tjekkiet smager helt anderledes en hjemme, og selv om jeg normalt ikke er en ølelsker, fandt jeg de friske øl meget læskende. På mange af værthusene kunne man dessuden nyde udsigten af enten tanke, eller brygkedler, og for ikke at snakke om den charme og hygge man fandt i de gamle lokaler.

Vi var også en tur af byen, for at komme en tur ud på landet. Valget faldt på byen Kutna Hora, som er en lille by som er helt fredet af Unesco. Mange tur-operatører i byen kører udflugter dertil, men vi valgte at gøre det selv, så blev det både billigere, og vi havde mere frihed. Vi købte en billet til toget dertil, vi gav kun ca 300 kr for 2 personer tur/retur, og togturen tager ca 1 time.
Vi stod af i Sedlec, som er en forstad til Kutna Hora, hvor der også ligger et kendt knoglekapel. Pga. mange begravelser på kirkegården, som ikke er så stor, blev der lagret benrester, hvor knoglekapellet nu ligger. En munk på 1500-tallet fik den ide at lave udsmykninger med knoglerne, og der siges at være rester af 40 000 mennesker i udsmykningen. Der er bl.a. en lysekrone hvor alle knogler i kroppen indgår. En noget sælsom seværdighed.....

Af almindelige seværdigheder i byen er der også den fantastiske St.Barbara katedral, som er bygget af samme arkitekt som Vittus-katedralen i prag. Den gamle bydel lå tæt nok på at vi kunne let spadsere der ind.
Resten af byen er også rigtig charmerende, og selvsagt blev frokosten indtaget på et af byen lokale værtshuse, hvor vi kunne smage den lokale øl.

Næste gang:
Turen går til Berlin, følg med......

Den store muslingejagt

For nok sidste gang tog vi atter en gang turen over til Gilleleje, denne gang for at samle muslinge. Sidst vi var derover var det højvand, og den første gang havde vi drengene der skød med geværet. Denne gang var vi så helt alene, og på rigtig tidspunkt.
Isen er ikke så god mere, den er tyndere, blødere og er begynt at bryde op ved land, specielt ved land. Vores almindelige vadested ud på isen kan ikke mere bruges, så der var kun stedet ved havnen tilbage at gå ud. Sådan så det ud, et par timer før lavvand:

Det kan godt se farlig ud, men isen er stadig tyk, den er bare fyldt med sprækker og vil efterhånden bryde op i isflager. Nogle gange kan man se børnene more sig med at hoppe fra isflag til isflag, det havde jeg godt ikke turde! Man skal bare passe på at gå i andres spor, og vi fandt et par friske snescooterspor vi kunne følge noget af vejen. Vi bruger også en istuk for at banke på isen for at se om den holder, eller om den er grødet, som den kan være nogle steder ved land, hvor den er blødere.
Vel over var det bare at trække handsker på, og smøge bukserne op, så var vi klare til muslingejagt.

Vi fik fanget en pæn sjat muslinge, som blev dampet i smør og hvidløg, og så spist direkte fra skallen med gaffel. Jeg plejer normalt ikke at kunne lide muslinge, men det er måske fordi jeg kun har smagt dem fra dåse. De smagte virkelig friskt, for ikke at snakke om at de var endnu større en dem man normalt køber der hjemme.
Nu havde jeg kun sød hvidhvin i huset, men hvis jeg havde en tør hvidvin ville jeg lavet denne:

MOULES MARINERES
2 pers
1 1/2-2 kg muslinge
1 løg
1-2 fed hvidløg
1 porre
lidt persille
en kvist timian
1/4 flaske tør hvidvin
salt og friskkværnet peber
Hak løg og hvidløg, og skær det hvide på porren i tynde ringe. Grovhak persille, held loie i gryden, og sauter grøntsagerne.held hvidvin over, og når det koger op hældes muslingerne over. De skal have ca 5-6 minutter, hvis ikke de er åbnet sig måske lidt mere, men ikke for meget, for så bliver de kedelige. Server med suppe over. Mmmmmums!

Og husk at dem der ikke er åbnet sig skal smides ud! Ligesom dem der ikke er lukket heller ikke skal ned i gryden. Man kan give dem et par dunk og se om de lukker sig, ellers smides de ud.

Man kan også pille muslingekødet ud, koge suppen ind med lidt Noilly prat, 1 1/2 dl piskefløde, og et nip safran, så får man en cremet suppe. 

Velbekomme!

Geocaching - skattejagt med GPS

Geocaching er en hobby jeg har kunnet lavet hvor hen i verden jeg befinder mig. Det passer for både børn og voksne, og er en fin måde at få lokket sig selv en tur ud i naturen.

2 nysgerrige havde mødt op og så mig

Også på Grønland ligger der geocacher, og i går var der en is-spise-event hvor der blev frigivet 2 nye cacher.
Det det handler om, er at der over hele verden ligger "skatte", såkaldede geocacher. Man kan se på www.geocaching.com hvor de er placeret hen, enten på et kort, eller man kan taste ind hvor man befinder sig, så kan man se hvor den nærmeste er.
Så taster man coordinaterne ind på sin GPS, og den vil så guide vej til hvor den ligger, ved at den angiver retning og afstand til den. Hvis man ikke har en GPS, kan man også få en app til sin smartphone, og bruge den til at geocache med.
Cache-ejeren Rolf havde inviteret til is-spisning hos Gerda, hvor der blev stillet borde ud på terassen så vi kunne nyde isen i solen. Det havde lige holdt op med at sne, så det blev en rigtig dejlig dag.
Rolf havde taget 2 stk GPS med, hvor han i forvejen havde plottet ind hvor cacherne ligger. Så gik vi pigerne med dem, og fik dessuden en demonstration af hvordan man bruger GPS'en. Den visede vejen ved at et kompas pegede imod den retning vi skulle gå, og så var det bare at lade den guide vej. 

Der skal klatres i gennem dyb sne

Turen gik over vej, igennem sne, og både op og ned.

Vi kom ud i et område af byen, hvor jeg ihvertfal ikke har været før. Det er også det jeg synes er det gode med Geocaching, især når man er ude og rejse. Man kommer ud og få se nogle ting eller nogle steder man måske ikke selv ville ha kommet som bare turist. Tidt ligger de steder hvor den der har gemt den synes det er noget der er verdt at se. Denne cache vi var på vej til hed udsigten, og udsigten var der også.

Cacheejer venter ved toppen

Når man har fundet cachen, som kan bestå af en boks i forskellige størrelser, fra de store til de helt lille, kan man tage en ting fra den hvis der er nogen, og så lægge en ny ting i. Nogle gange ligger der også "geo-coins" eller andre ting som skal vandre fra cache til cache. Der ligger så en logbog i, hvor man skriver sit geocacher-navn, og når man kommer hjem skal man logge den på nettet på www.geocaching.com
Der går meget prestige i at være den første finder af en cache, og tidt ligger der et "First Finder Certificate" i. Dem der ikke geocacher kaldes "Mugglere", og jeg tror nok at efter denne dag er ikke mine 2 veninder mugglere mere, da de syntes det var rigtig sjovt. Hvis man vil læse mere om denne hobby, kan man også checke den danske side www.geocaching.dk

Cachen hedder udsigten, og udsigt var der også.