Tur til Sømandsfjeldet

Her i søndags blev der endelig tid til at bestige sømandsfjeldet, som er et af de fjelde der omkranser byen Tasiilaq. Bevæbnet med et vandrekort, madpakke og gå-på-mod, begav vi afsted ved 12-tiden. Normalt bliver denne tur beregnet til 4-6 timer, en ca 12 kilometers tur, men da vi er ikke i sååå god form havde vi beregnet det som en heldagstur, med mange pauser undervejs. Og vi kom også til at bruge 7 timer på turen!

Sømandsfjældet set fra stien

Vi startet med at vælge en rute fra parabolerne ved hotellet, til trods for at vandrekortet anbefaler en anden rute. Den anden sti var en smule skummel, men langt fra så steil det første stykke som den rigtige vej, og det første stykke var derfor meget nemt. Da vi kom til den sidste top, som også var det sværeste stykke, fandt vi ud vores kort ikke rigtig kunne bruges til noget, for selv om det kunne fortælle hvilken retning vi skulle tage den fra, klarede vi aligevel at havne på gal vej. Det så meget stejlt ud, og vi havde diskuteret om vi skulle tage den længere til højre eller lige op, da det kom 2 forbipasserende. Vi fulgte bare efter dem, men let på benene som de var forsvandt de hurtig. Da vi endelig passerede en på vej ned, kunne vi se at vi skulle rigtignok længere til højre, for der vi var var det blevet så stejlt vi kunne ikke komme længere. da vi til sidst fandt den rigtige vej, som var meeget bedre, lykkedes det os endelig at komme til toppen efter 4 timer.
På toppen var den en fantastisk udsigt over Danmarksstrædet, og man kunne se over til Kulusuk og langt indover øen. Og siden vi var på Sømanden, fik vi selvfølgelig en skipperpibe som belønning!

Nedstigningen tog næsten lige så lang tid, vi bestemte os for at tage den via Blomsterdalen, som kortet anbefaler. Siden vi ikke anede hvor vi ville ha kommet op, var det lidt svært at finde vejen ned igen, men det lykkedes. Det var en meget varmere dag en det havde været tidligere på ugen, på nationaldagen om torsdagen havde vi kun 2 plusgrader. Denne dag var rigtig varm, og jo nærmere vi kom toppen, jo varmere blev det. Faktisk kunne vi ha gået i T-shirt og shorts om vi ville. Desværre blev vi overfaldt af myg på vejen der op, og specielt oppe mod toppen var det meget slemt. De samlede sig flok udenpå vores tøj, og vi troede ikke de kunne stikke igennem tøjet, men det gjorde de! Næste dag kunne jeg tælle over 70 stik bare på det ene ben.....sjovt nok fik jeg ingen stik i ansigtet, og kun få på armene, det var benene de var ude efter. Flere billeder fra turen kan ses her: Billeder fra Sømandsfjeldet