Den store muslingejagt

For nok sidste gang tog vi atter en gang turen over til Gilleleje, denne gang for at samle muslinge. Sidst vi var derover var det højvand, og den første gang havde vi drengene der skød med geværet. Denne gang var vi så helt alene, og på rigtig tidspunkt.
Isen er ikke så god mere, den er tyndere, blødere og er begynt at bryde op ved land, specielt ved land. Vores almindelige vadested ud på isen kan ikke mere bruges, så der var kun stedet ved havnen tilbage at gå ud. Sådan så det ud, et par timer før lavvand:

Det kan godt se farlig ud, men isen er stadig tyk, den er bare fyldt med sprækker og vil efterhånden bryde op i isflager. Nogle gange kan man se børnene more sig med at hoppe fra isflag til isflag, det havde jeg godt ikke turde! Man skal bare passe på at gå i andres spor, og vi fandt et par friske snescooterspor vi kunne følge noget af vejen. Vi bruger også en istuk for at banke på isen for at se om den holder, eller om den er grødet, som den kan være nogle steder ved land, hvor den er blødere.
Vel over var det bare at trække handsker på, og smøge bukserne op, så var vi klare til muslingejagt.

Vi fik fanget en pæn sjat muslinge, som blev dampet i smør og hvidløg, og så spist direkte fra skallen med gaffel. Jeg plejer normalt ikke at kunne lide muslinge, men det er måske fordi jeg kun har smagt dem fra dåse. De smagte virkelig friskt, for ikke at snakke om at de var endnu større en dem man normalt køber der hjemme.
Nu havde jeg kun sød hvidhvin i huset, men hvis jeg havde en tør hvidvin ville jeg lavet denne:

MOULES MARINERES
2 pers
1 1/2-2 kg muslinge
1 løg
1-2 fed hvidløg
1 porre
lidt persille
en kvist timian
1/4 flaske tør hvidvin
salt og friskkværnet peber
Hak løg og hvidløg, og skær det hvide på porren i tynde ringe. Grovhak persille, held loie i gryden, og sauter grøntsagerne.held hvidvin over, og når det koger op hældes muslingerne over. De skal have ca 5-6 minutter, hvis ikke de er åbnet sig måske lidt mere, men ikke for meget, for så bliver de kedelige. Server med suppe over. Mmmmmums!

Og husk at dem der ikke er åbnet sig skal smides ud! Ligesom dem der ikke er lukket heller ikke skal ned i gryden. Man kan give dem et par dunk og se om de lukker sig, ellers smides de ud.

Man kan også pille muslingekødet ud, koge suppen ind med lidt Noilly prat, 1 1/2 dl piskefløde, og et nip safran, så får man en cremet suppe. 

Velbekomme!

Geocaching - skattejagt med GPS

Geocaching er en hobby jeg har kunnet lavet hvor hen i verden jeg befinder mig. Det passer for både børn og voksne, og er en fin måde at få lokket sig selv en tur ud i naturen.

2 nysgerrige havde mødt op og så mig

Også på Grønland ligger der geocacher, og i går var der en is-spise-event hvor der blev frigivet 2 nye cacher.
Det det handler om, er at der over hele verden ligger "skatte", såkaldede geocacher. Man kan se på www.geocaching.com hvor de er placeret hen, enten på et kort, eller man kan taste ind hvor man befinder sig, så kan man se hvor den nærmeste er.
Så taster man coordinaterne ind på sin GPS, og den vil så guide vej til hvor den ligger, ved at den angiver retning og afstand til den. Hvis man ikke har en GPS, kan man også få en app til sin smartphone, og bruge den til at geocache med.
Cache-ejeren Rolf havde inviteret til is-spisning hos Gerda, hvor der blev stillet borde ud på terassen så vi kunne nyde isen i solen. Det havde lige holdt op med at sne, så det blev en rigtig dejlig dag.
Rolf havde taget 2 stk GPS med, hvor han i forvejen havde plottet ind hvor cacherne ligger. Så gik vi pigerne med dem, og fik dessuden en demonstration af hvordan man bruger GPS'en. Den visede vejen ved at et kompas pegede imod den retning vi skulle gå, og så var det bare at lade den guide vej. 

Der skal klatres i gennem dyb sne

Turen gik over vej, igennem sne, og både op og ned.

Vi kom ud i et område af byen, hvor jeg ihvertfal ikke har været før. Det er også det jeg synes er det gode med Geocaching, især når man er ude og rejse. Man kommer ud og få se nogle ting eller nogle steder man måske ikke selv ville ha kommet som bare turist. Tidt ligger de steder hvor den der har gemt den synes det er noget der er verdt at se. Denne cache vi var på vej til hed udsigten, og udsigten var der også.

Cacheejer venter ved toppen

Når man har fundet cachen, som kan bestå af en boks i forskellige størrelser, fra de store til de helt lille, kan man tage en ting fra den hvis der er nogen, og så lægge en ny ting i. Nogle gange ligger der også "geo-coins" eller andre ting som skal vandre fra cache til cache. Der ligger så en logbog i, hvor man skriver sit geocacher-navn, og når man kommer hjem skal man logge den på nettet på www.geocaching.com
Der går meget prestige i at være den første finder af en cache, og tidt ligger der et "First Finder Certificate" i. Dem der ikke geocacher kaldes "Mugglere", og jeg tror nok at efter denne dag er ikke mine 2 veninder mugglere mere, da de syntes det var rigtig sjovt. Hvis man vil læse mere om denne hobby, kan man også checke den danske side www.geocaching.dk

Cachen hedder udsigten, og udsigt var der også.

På udflugt til Gilleleje med fangst af min første fisk!

På store bededag var vi så heldige at få strålende sol, og derfor blev det bestemt at vi skulle lave en udflugt til et sted de kalder "Gilleleje"
Jeg ved ikke hvorfor de kalder det det, men måske er det fordi det er et populært udflugtsmål, og selv om man skal gå over isen for komme derhen, kan man alligevel sidde og nyde udsigten af åbent vand. Man kan kigge mod byen, som ligger på den anden side af fjorden, og det er en lille gåtur på 5 km for at komme derover. Da vi var der var det højvand, men ved lavvand er der så lidt vand at man kan vade ud i og plukke muslinge og tang. Det kunne vi så ikke i dag, men istedet kunne vi nyde udsigten af de flotte spejlbilleder i vandet, lige inden tidevandet vendte, og strømmen tog vandet ud igen.

 Vi havde grilkuller med, så vi fik en dejlig frokost. De lækre brød på billeder var først ristet så de blev lidt hårde, og inden vi gik kom der olie på, og en skive tomat og en skrive brie! Det var nogle aldeles fortræffelige brød! Det er ikke første gang vi var herover, og sidst fik vi spareribs i hjemmelavet marinade. Det er overraskende nemt at lave en lækker marinade selv, så jeg vil lige dele opskriften:

Hjemmelavet marinade
1 lille dåse tomatpure
4 ss brun farin
salt
paprika eller grilkrydderi
en lille smule chili
olie

Rør det hele sammen, og læg det der skal marineres i en pose sammen med marinaden.

Ulken er meget flot, men ikke så stor.

Flere billeder fra udflugten kan ses her: Billeder fra Udflugt til Gilleleje

Da vandet var så klart, kunne vi se at der svømte fisk rundt, højst sandsynligvis ulke. Så jeg kastet snøren ned, og vi kunne se fisket svømmet direkte mod min lækre lille blink, og så bed den på. Det blev dog kun til 1 ulk, som jeg ville lave ulkesuppe af, så vi snuppet også lidt tang med hjem som jeg vil putte i suppen som fyld.

På hundeslæde igen, og et besøg på Tasiilaq Pizzeria

I går fik jeg igen muligheden for at komme ud og køre hundeslæde, så da skoleinspektøren (som jeg spiller bridge med) ringede og spurgte om jeg skulle med ud, var det bare at takke ja.

Vi fik også kigge med da han skulle lave hunderne klar, og han havde også sine 3 børn med, så det var som en rigtig familieudflugt. Vi kørte indover imod kaffebaren, men vi var ikke helt inde. Ca halvvejs vendte vi om, og tog en anden rute hjem, den rute damerne kører når de skal køre hundevæddeløb. Vi startet med overskyet, men da solen kom frem var det ligesom sneen glimtet i millioner af diamanter. Det var en rigtig smuk og flot tur, og vi kunne hvordan foråret er på vej, fordi elverne var begyndt at bryde op.
Flere billeder kan ses her

Efter hundeturen, var vi hundesultne (hø hø), så vi bestemte os for at prøve den lokale pizza på pizzeriaen.
Jeg gik for en pizza med hakket oksekød, løg og majs, og kan rapportere at pizzaen i Tasiilaq smager fortræffelig!

At opleve Grønland på hundeslede

Der er kun en måde der er bedre at opleve Grønland på, en med snescooter - på hundeslæde. Imens snescooteren er et moderne transportmiddel, er hundeslæde den gamle op oprindelige transportform fra det gamle Grønland. Hundeslæden regnes dessuden som et mere sikkert transportmiddel, da den hverken kan løbe tør for benzin eller bryde sammen som scooteren kan.
I modsærtning til scooteren er det en langsom transportform, men meget behagelig, man kan bare læne sig tilbage på slæden, slappe af, og lade hundene gøre arbejdet.

Vi havde valgt at tage den lille tur, som er en lidt anderledes tur en den turisterne almindeligvis tager. Det mest almindelig er at tage en 5 timers tur ind til Kaffebaren, men denne tur var på ca 3 timer, og gik til et sted de kalder Tsafagaaiij (er ikke sikker på om det er sådan det staves) Denne tur kunne vi nemlig få for kun 650 per person, imens kaffebaren koster 900 per pers (priser når man er to personer)
Vi mødes med Peter, vores hundefører nede på isen. Han er fanger, og er tit ude med sine hunde og fange sæl og isbjørn, når han ikke kører med turister.

Tangsamler

Turen går først over fjorden, hvor vi kører op på land, og op over en bakkekam. Derfra går det nedover til vandet igen på den anden side af bakken. Derfra kører vi et stykke indover vandet, indtil vi ikke kan komme længer. Imens hundene får mad, går vi op på en lille bakketop for at nyde udsigten over vandet. Nu er vi så langt ude at vi kan se der åbent vand og skrueis der er drevet ind fra drivisen. Peter byder på en kop kaffe, og vi byder på medbragte kanelsnegle.
Han sidder sig til snakke lidt med nogen der er ude for at samle tang, imens vi tager billeder af os selv fra 100 forskellige vinkler ;-)
Bagefter går turen tilbage igen samme vej som vi kom.  Flere billeder fra turen kan ses her Billeder fra hundeslædetur

På toppen af verden - en oplevelse af Grønland på snescooter

Der er næsten ingen bedre måde at opleve Grønland på, en komme på snescootertur. Det var da også ved at være sidste udkald for at nå det, foråret er nemlig i fuld gang med at tø sneen op. Normalt ligger der masser af sne hele maj også, men den globale opvarmning er også kommet Grønland, så foråret er kommet en måned for tidlig, ifølge de lokale.
Det har ellers viset sig at være en lidt besværlig opgave at komme ud og få en tur. Selv om næsten alle her oppe har snescooter, er det ingen der gider at køre folk ud på de korte ture, da de heller selv vil ligge og cruise rundt på sin scooter. Så når jeg alligevel skulle betale for at få en tur, skulle det jo være en ordentlig tur.
Det blev så til en tur til toppen af Mittivakkat-gletcheren (isbre for mine norske læsere). Det var en fantastisk tur, som gik både med høj fart over hav og søer, og igennem kuperet tærren og bratte bakker.
Først gik turen over fjorden, og ind i landet til kaffebaren. Kaffebaren er tre hytter hvor man kan overnatte, men der sælges ikke kaffe der, den skal man selv have med ;-)

Scootersporet viser at det går både op og ned

Fra kaffebaren, gik turen videre indover, og også lidt opover. Man kommer helt rundt gletcheren, hvor man køre op på den fra bagsiden. Turen gik langs smeltede elver, igennem smalle pas, og over åben landskab. Vi kørte tilogmed igennem en lille sky på vejen!
Da vi så kom på til toppen, var der den mest fantastiske udsigt i alle retninger. I den ene retning kunne man se sermilikfjorden, over til Tiniteqilaq, og videre kunne man se indlandisen, der gik langs hele fjorden.

Bag bjerget ligger Tasiilaq, udsigt mod havet og drivisen

I den anden retning kunne man se ud til det åbne hav, hvor man kunne drivisen og isbjerge, og en fjeldtop. Bag denne fjeldtop (som jeg tror må ha været Vegasfjeldet), lå Tasiilaq.

Sporet fra scooteren op til toppen. Danmarksstrædet i baggrunden

Da vi kom op til toppen kunne min chaufør byde på sodavand og småkager, imens man kunne nyde udsigten, og gå lidt rundt. Det var meget godt at strække lidt på benene, for det er hårdt at køre scooter, og det kunne mærkes i både balder og lår. Turen ned igen blev så endnu mere spektakulær en turen op, fordi man hele tiden havde den fantastiske udsigt foran sig. Inden vi tog helt hjem igen, kørte vi også indover gletcheren lidt længere nede, men hvor vi bedre kunne se over fjorden imod Tinit.

Udsigt mod Sermilikfjorden

Historien om den sødeste sæl i Grønland.

Mon den var lige sød som denne?

I dag vil jeg dele en lille historie jeg fik af en af de tilrejsende på arbejde i dag. Også i Scoresbysund, der ligger et stykke nord for os, har man en lufthavn der ligger så langt væk at man skal det sidste stykket med helikopter. Lufthavnen Constable pyndt ligger i nærheden af havet, men der er aligevel et stykke væk. En dag da lufthavnspersonalet kom på arbejde hadde en lille sæl forvillet sig helt op på landingsbanen. Da sælkød er en stor delikatesse, havde de slikket sig ommunden og tænkt at det ville i grund smage godt med en frisk dejlig sæl. Så en af de ansatte blev sendt ut for at skyde den, den kunne aligevel ikke blive liggende der på landingsbanen.
Manden med geværet kom tilbage med uforrættet sag, og begrundede det med at: Den hadde så søde øjne! Vel, så sendte den anden mand ud for at gøre arbejdet. Han kom også tilbage, og kunne bare være enig i at den HAVDE virkelig søde øjne. Til sidst blev kokken sendt ud, han havde tilberedt mang en sæl, men heller ikke han klarede at gøre det.
Det hele endte til sidst med at de fik læmpet sælen ind i helikopteren, og fløj den ned til drivisen hvor den blev sluppet fri.
Evakuering af syge mennesker er hverdagskost, men dette var den første sæl der blev evakueret med helikopter!