På toppen af verden - en oplevelse af Grønland på snescooter

Der er næsten ingen bedre måde at opleve Grønland på, en komme på snescootertur. Det var da også ved at være sidste udkald for at nå det, foråret er nemlig i fuld gang med at tø sneen op. Normalt ligger der masser af sne hele maj også, men den globale opvarmning er også kommet Grønland, så foråret er kommet en måned for tidlig, ifølge de lokale.
Det har ellers viset sig at være en lidt besværlig opgave at komme ud og få en tur. Selv om næsten alle her oppe har snescooter, er det ingen der gider at køre folk ud på de korte ture, da de heller selv vil ligge og cruise rundt på sin scooter. Så når jeg alligevel skulle betale for at få en tur, skulle det jo være en ordentlig tur.
Det blev så til en tur til toppen af Mittivakkat-gletcheren (isbre for mine norske læsere). Det var en fantastisk tur, som gik både med høj fart over hav og søer, og igennem kuperet tærren og bratte bakker.
Først gik turen over fjorden, og ind i landet til kaffebaren. Kaffebaren er tre hytter hvor man kan overnatte, men der sælges ikke kaffe der, den skal man selv have med ;-)

Scootersporet viser at det går både op og ned

Fra kaffebaren, gik turen videre indover, og også lidt opover. Man kommer helt rundt gletcheren, hvor man køre op på den fra bagsiden. Turen gik langs smeltede elver, igennem smalle pas, og over åben landskab. Vi kørte tilogmed igennem en lille sky på vejen!
Da vi så kom på til toppen, var der den mest fantastiske udsigt i alle retninger. I den ene retning kunne man se sermilikfjorden, over til Tiniteqilaq, og videre kunne man se indlandisen, der gik langs hele fjorden.

Bag bjerget ligger Tasiilaq, udsigt mod havet og drivisen

I den anden retning kunne man se ud til det åbne hav, hvor man kunne drivisen og isbjerge, og en fjeldtop. Bag denne fjeldtop (som jeg tror må ha været Vegasfjeldet), lå Tasiilaq.

Sporet fra scooteren op til toppen. Danmarksstrædet i baggrunden

Da vi kom op til toppen kunne min chaufør byde på sodavand og småkager, imens man kunne nyde udsigten, og gå lidt rundt. Det var meget godt at strække lidt på benene, for det er hårdt at køre scooter, og det kunne mærkes i både balder og lår. Turen ned igen blev så endnu mere spektakulær en turen op, fordi man hele tiden havde den fantastiske udsigt foran sig. Inden vi tog helt hjem igen, kørte vi også indover gletcheren lidt længere nede, men hvor vi bedre kunne se over fjorden imod Tinit.

Udsigt mod Sermilikfjorden