Formering af planter, og skvalderkålspesto

I går forlod solsortene i rosenbusken redet, og det er blevet meget stille på terassen her nu. Det gik lige nøjagtig 15 dage fra vi opdaget redet, så de har nok være lige udklækket da vi opdaget dem. De var der i mandags, men da jeg kom ud på terassen ved frokosttid, var redet så tomt. Det har ellers været meget sjovt at følge med i deres trafik frem og tilbage, og den sidste uge kunne vi også høre højlydt kvidren og pipen, når foreldrene kom med mad. Nu bliver det jo så spændende at se om de vender tilbage for et nyt kul, de kan jo nå det endnu. I mellemtiden har vi så opdaget at der også er et rede i klatrehortensiaen, de er der endnu. Det er dog mere skjult, så man kan ikke lige så godt følge med.
Ellers har jeg her i foråret været i gang med at formere min blomstersamling. Det er rigtig sjovt, og også nemt. Indtil videre har jeg taget stiklinge fra mine 3 pelargonieplanter i forskellige farver, og de er hurtig blevet til nye blomstrende planter. Fra en St.Pauliablomst tog jeg kun et enkelt blad og satte i jorden, og se bare!

I starten af året plantet jeg også en avocado-sten. Efter at have googlet lidt, fandt jeg ud at den mest almindelige måde er at sætte 3 tandstikker i den, og nedsænke den halvvejs i vand i en kop (tandstikkerne vil holde den oppe). Jeg prøvede aligevel at lægge min i jord, og altså kun halvvejs. Jeg må indrømme at jeg mistede tolmodigheden flere gange, og det var ikke alltid den blev vandet, da jeg flere gange opgav hele projektet. Men så plutselig en dag hvor jeg kom hjem fra weekend-tur, blev jeg mødt af dette syn:

Stenen var flækket og op var en spire skudt. Dette billede er så taget et par uger senere. Nu skal den stå et stykke tid mere, inden jeg planter den over i større potte. Det har så taget rigtig lang tid, flere måneder inden der skete noget, men det lykkedes! Planten til venstre er også en aflægger jeg har lavet af min væddeløber.

I haven er det også tid til at tænke formering, og masser af forårets blomster står nu med frø, klar til indsamling. Jeg har rigtig meget purløg, mere en der bliver spist, så der kom mange blomster på, og i blomsterne finder man masser sorte frø, der kam samles og blive til nye purløg. mange andre af mine løgplanter står også med masser af frø, og av en af mine venner der også er have-entusiast fik tip om indsamling af frø fra løgplanter.

Purløg

De kan sagtens såes, men det vil gå et par år før de rigtig bliver  til noget, så frøene kan strøs p jorden hvor der ikke luges, så vil de komme med masser af nye planter af selv efter som tiden går. Man kan også så dem i potte, men skal have tolmodighed, da det tager noget tid før de bliver til store løg.

Ruccola frø-bælge

Jeg har også for første gang prøvet at lave mine egne ruccolafrø. I foråret såede jeg ruccolasalt i altankasser i drivhuset, men men det blev til mere en jeg kunne spise. De nåede derfor at gå i blomst, og istedet for at smide dem ud, lod jeg dem så stå. Nu har de så udviklet en masser af frøbælge med dejlige frø jeg kan så til næste år. Da jeg skulle bruge altankassen, var det bare at plukke dem, og hænge hele bundet op på et tørst sted inden frøene er helt modne til at tas ud.

Jeg har ikke bare gået rundt og samlet frø. Igen måtte jeg i gang med at plukke skvalderkål, og ligesom sidst tænkte jeg at det måtte jeg bruge til noget.
Det blev til den lækreste skvalderkålspesto, og jeg kan hilse og sige den smagte virkelig godt! Pestoen blev så brugt til at lave pasta med pesto, og tilogmed skvalderkålens største fjende, min kæreste, syntes det var et fortræffelig måltid.
Hvis du vil selv prøve komer der en opskrift:

Skvalderkålspesto
100 g grønne blad
100 g parmesan
1 dl pinjekærner eller hasselnødder
2 båder hvidløg
1 ts salt
1 dl olie

Vask og tør det grønne og kør i foodprocessor sammen med ost, nødder, og hvidløg. Tilsæt olien i en tynd ståle. salt. Tilsæt mere olie om den er for tør.

Denne opskrift kan også bruges til ramsløgpesto, og self til alm pesto.

HAVEGLÆDER

Så kom vi til juli, og plutselig sker der en hel masse i haven. Det meste af juni har også budt på godt vejr, og der er nu jeg virkelig opdager glæden ved at have min egen have. Jeg har jo tidligere kun haft en kolonihave, men det er noget specielt med at følge med i en helt ny have, og kunne følge med hver dag. Jeg tog væk en enkelt weekend, og da jeg kun tilbage var plutselig alle rosebuskerne sprunget ud med hundrevis af roser. Og det er jo specielt første gang i en ny have, for jeg har jo ikke kunnet vide hvilken farve der var på roserne. Og der er det hele. Både rosa, røde, og gule.

Rosebusken ved foderbrættet var så smuk, at jeg igen har åbnet fuglebuffeten, med det resultat at en gråspurv kom flyvende helt ind i stuen, nok for at give sine komplimenter til kokken. Og mange af de spurve der kommer er ikke så store, så de er nok også ude på nye eventyr.

Rede i rosebusken

Når vi snakker om roser, en der har interreseret sig meget for roser i det sidste, er solsorten. Jeg opdaget at der er et rede i vores klatrerose. Ungerne er blevet udklækket, og i går fik jeg glimt af et næb da far kom med friske orme. Busken står for enden af vores terasse, så når jeg sitter ved havebordet kan jeg følge med i hvordan mor og far skiftes med at komme med mad til dem. Jeg læste på nettet af solsorten får 3-4 kuld hver sommer, så det bliver spændende at se om der kommer fler når dem her forlader redet. Allerede efter 15 dage klækker æggene, og igen efter 15 dage forlader ungene redet. Så her skal man følge godt med om jeg skal nå at se ungene flyve!

Vi havde jo også ellers sat op redekasse med webcam i, men den er der ikke nogen der har gidet at flytte ind i. Måske gråspurven hellere ville have lidt privatliv!

Vindruer og tomater

UFO'er i drivhuset

Ja, du læste rigtig. En anden af de store glæder med at have en rigtig have, er at jeg nu har fået et drivhus! Tidligere har jeg plantet tomater i vindueskarmen, eller på friland i min kolonihave, men nu kan jeg plante alt mulig i drivhuset. Og hvor er tomaterne blevet større i drivhuset en de jeg nogenside har fået i vindue eller på friland! Der er så mange tomater og blomster på at kommer til at drukne i tomater i år! Og så var der i forvejen en kæmpestor vindrueplante i drivhuset. Den fylder det meste af huset, og der er så mange vindruer på den at selv efter at den har fået to beskæringer, er det vindruer til resten af året....

Uidentificeret plante

Jeg har også plantet agurker i en altankasse, og den er nu blevet rigtig stor med mange blomster. MEN, i den halve altankasse kasse står der nogle Uidentificerede Frugtige Objekter, jeg kan tydelig se at det er ihvertfal ikke agurker, men jeg aner ikke hvad det er! Jeg synes at vagt kunne huske at jeg plantet halve kassen med agurker, og den halve med noget andet, men kan virkelig ikke huske hvad. Og jeg har nok heller ikke dyrket det før, for jeg kan heller ikke genkende hvad det kan være! Det bliver i

hvertfald spændende at se hvad der kommer.

 De sidste 3 år har jeg dessuden prøvet mig på majs uden held.  Min største drøm har alltid været at smage en nyplukket majs, direkte fra kolben. Det første år fik jeg store planter, som jeg plantet på en række, og nogle spredt rundt forskellige steder. Det blev ikke til noget. Så fandt jeg ud at de skulle plantes i firkanter, ellers kan de ikke bestøve hinanden. Så da jeg var på grønland plantet jeg 4 i en flamingokasse og satte i gæsteværelset. Der lykkedes det mig at få blomster på, men der var jo ikke hverken vind eller insekter, så der blev ingen bestøvning. Jeg kunne ha brugt en lille kost, men det ved jeg nu!
I år, skulle det lykkes! Jeg var tidlig ude med forspiring, de voksede som bare det, og da de var blevet store flyttet jeg dem udendørs så de kunne få vinden til at bestøve. Igen var jeg helt sikker på der var noget galt med dem, for de skal jo have både han-blomster i toppen, og hun blomster længere nede i form af en dusk, der senere bliver til kolben. Jeg kunne ikke se snurten af hun-blomster, og kunne ikke forstå mine majs kun fik han-blomster. Jeg blev sur og giddet ihvertfald ikke vande dem mere, og var lige at hive lortet på kompostbunken, da jeg i går opdaget at der var både dusk og kolbe. Jubiii! Så var det bare med at vande igen, og så må vi se om det endelig lykkes i år! Så var der aligevel ikke noget galt med mne planter, men hvordan skal man vide det når man ikke har set før hvordan de skal se ud? Jeg bringer derfor herved to billeder, og en opfordring til tålmodighed, hanblomsten i toppen kom så flere uger før jeg kunne se antydning til dusk eller kolbe.

Han-blomster på toppen af majsplanten. 

Dusken hvor selve kolben kommer. Den kommer langt nede på stammen, og dukker op først senere. De små fnug fra den øverste blomst skal så ned og sætte sig på dusken.

Spis dit ukrudt!

Så var der endelig tid for en opdatering her hjemme fra. Foråret og sommeren har i år været ekstra spændende, siden jeg ikke ved hvad der kommer op i vores nye have. Så denne sommeren er der ingen planteprojekter, vi skal først se hvad vi har.
Men en ting der kommer rigtig meget op af, er ukrudt!
Når nu jeg har et eget "ukrudtsbed", har jeg prøvet om ikke jeg kunne bruge det til noget nyttigt. Skvalderkål har jo den fordelen at jo mer man plukker af den, bliver den ved at komme op igen. Så her er lækkerier til hele sommeren! De unge skud er nemlig de bedste. Jeg plukkede en skålfuld og puttede i bolledejen, se bare disse lækre grovboller med hakket skvalderkål;

Skvalderkålsboller

Jeg brugte bare opskriften som stod på pakken med grovmalet hvedemel, og brugte ca 1/2 l sammentrykkede skvalderkål, som jeg hakkede, og puttet i sammen med melet. Hvis man skulle være så uheldig at ikke have skvalderkål, kan bollerne også laves med spinat.




Det næste jeg lavet, var en vidunderlig lækker skvalderkålstærte. Her tog jeg også udgangspunkt i en spinattærte.

Skvalderkålstæ

Skvalderkålstærte:

Ca 1 liter skvalderkålsblader (1/2 liter når de blve trykket sammen) Brug mer hvis formen er stor
3 æg
3 dl madfløte
litt friskrevet muskat (eller stødt)
salt og peber
Ost og evt.laks og evt. pinjekerner

Held kogende vand over kålen og lad den stå et minuts tid så den falder lidt sammen. Læg den så på bunden og slå æg-blandingen over.
Jeg ville ha puttet pinjekerner på toppen, men havde ikke flere i huset, så det ble en halvdel med laks og en halvdel med forårsløg. Til sidst toppet med ost på toppen. Laksen var helt klart min favorit, de to smage spiller meget godt sammen, og den blev bare KANONGOD!

Og når nøden er størst, er skvalderkålen nærmest! Her en dag havde jeg lavet hamburgere med hjemmelavede burgerboller, og kyllingburgere, men havde glemt at  købe ind salat. Så var det bare at gå en tur i haven, og så blev der fyldt skvalderkål i burgeren! Jeg kan godt fortælle det blev en af de bedste burgere jeg har smagt i lang tid!

En anden ting jeg har rigtig meget af i min have, er mælkebøtter (løvetann, for de norske lesere)
Jeg fandt en opskrift på mælkebøttesaft, hvor jeg skulle bruge 100 nyudsprugne blomster. Det syntes jeg lød lidt meget, men det visede sig at jeg kunne sagtens plukke i min have. Selv om jeg havde klippet plænen kort tid forinden, kom de heldigvis hurtig op igen, og så var det bare at plukke.

Mælkebøttesaft

Hvis du vil lave sommerens cooleste saft, er opskriften som følger:

MÆLKEBØTTESAFT

Ca. 1 1/4 liter koncentreret mælkebøttesaft:

100 nyudsprungne mælkebøttehoveder 

1 usprøjtet citron

1 L kogende vand

350 g sukker

Evt konserveringsmiddel

 

Skyld blomsterne og læg dem i en skål. Skær op citronen og læg den ved. Kog op vandet, og hæld over blomsterne, som får lov til at trække i mindst 12 timer under låg. Si den derefter over i en gryde og tilsæt sukkeret. Kog det igennem, tilsæt evt konserveringsmiddel, og hæld på rengjorte flasker. Saften fortyndes i forholden 1:4 når den skal drikkes. Evt kan man fortynde med hvidvin hvis du vil servere den til en festlig anledning.

Så genstår der bare at sige: Velbekomme!

Hjemme igen

Hjemme igen

Så rundet vi 2.april, og så er det vel på tide at opdatere sin blog igen. Grunden til at det har været så stille her, er at jeg har ret og slet taget hjem. Den 1.december tog mit ophold på Grønland slut. Eller dvs, det skulle det, jeg blev så forsinket hjem med en uge pga. dårlig vejr. Men det gjorde nu ikke noget, jeg fik lov til at flytte ind på hotel, jeg nåede at få se juletræs-tændingen, nå en ekstra sidste bridge-aften, nå en ekstra gang i strikklub, og jeg nåede at komme på julemarked på skolen. Selv om der var dårlig vejr den sidste uge, var der en enkelt dag hvor der var strålende godt vejr, men den dag var der ikke sat op flyvning på Island, fordi lufthavnen i Kulusuk var lukket om mandagen. (Normalt bliver flyvningen sat op så snart vejret er til det, da man aldri ved om der er dårlig vejr den næste planlagte dag) Næste flyvning skulle nemlig være om onsdagen, men da var vejret igen dårlig. Og igen om torsdagen. Det begynte til sidst at hope sig op med strandede mennesker, men om fredag kom vi endelig afsted.
Nuvel, denne fantastiske mandag, benyttede jeg mig til at tage den helkoptertur jeg alltid havde drømt om, men aldri kunne komme til, fordi jeg alltid var på arbejde. Nu var jo min afløser overtaget, så den sidste uge kunne jeg bare holde ferie. Tidligere på året havde mig og 8 af mine venner chartret helikopteren, til at flyve os en tur op på gletchere, men den gang gik det i vasken, for helikopteren brød sammen, og da den var god igen, ja da var de fleste rejst hjem igen. Jeg booket mig en flyvetur til en af bygderne, Isortoq, det var den bygd der ligger længst væk. Det tager ca 20 minutter at flyver der ned, og med billetpris på det samme som vi skulle hver giver for helikopterleje, kan man sige jeg fik mere for penge på denne tur. På turen fløj vi ind over øen, og nedover kysten langs indlandisen til vi kom til den lille bygd på den lille Ø. Det var så fantastisk, vi fløj lige i solopgangen, der var lidt skyer, og solen kiggede igennem en lille åbning i skydækket.

Helikopteren gjorde holdt, mens den læsse af juleposten til indbyggerene, og 10 min senere var vi klar til afgang igen. Piloten var super sød, og ventede tålmodig til jeg fik tager alle mine billeder, og var tilogmed venlig fotograf til dette:

Det føltes virkelig som man var turist på luxusklasse. Bagefter gik turen til Tinnit. Da der ikke var mange passagerer, kunne han tage dertil direkte i stedet for at skulle tage tilbage igen og hente passagerer. Så jeg fik 2 ture for 1 turs pris! Tinnit, eller Tiniteqiilaaq, som den hedder ligger smukt til oppe i Sermilikfjorden. Jeg fik taget så mange smukke billeder på denne tur, de kan alle ser her sammen med mine billeder for november, og december.
Her kan du også hvordan vi eksperimenterede med at selv lave panerede Ammasetter, som kan kaldes nationalretten i dette område. Vi så at boghandleren solgte dem, så vi købte 2 poser, og prøvde os på at lave dem. Det blev ret vellykkket, bortset fra at næste gang vil vi nok rense dem først.... ;-) Vi fik vide fra boghandleren, at det behøvde vi ikke, men fandt så ud senere, at det gjorde man normelt aligevel... Jaja, det blev ihvertfald meget autentisk ;-)

Som sagt, så tog eventyret slut. Jeg kom hjem til jul, og nu er jeg i gang med at søge arbejde. Så bloggen kommer nok fremover mere til at handle om alle de spændene ting jeg oplever her hjemme i Danmark, eller på min rejser. Her i weekenden tager jeg allerede ut på min første tur, da går turen til Stettin i Polen, for at opleve Amin Jensen live. Og shoppe lidt.
Og så har vi fået nyt hus, hvor jeg i gået i gang med mange projekter. Dvs. Kim flyttede ind allerede i august, så jeg kom til helt ny adresse :-)
Jeg håber det vil være lige så spændende at følge min blog fremover, det vil nok ikke blive lige så spektakulært, men håber jeg vil kunne give lidt inspiration med alle mine projekter.

KH Solrun

Halloween inspiration

Så er det den tid på året igen, der heksene flyver, zombierne kommer ud, og frankenstein skræmmer livet af dig. Det er Halloween igen, og jeg har samlet mine bedste tips til en god fest.

Som borddug brugte vi en ligpose vi fik på sygehuset

Selv holdt jeg Halloween-party i lørdags, men dagen er jo egentlig først i morgen, og mange holder festen først den kommende weekend.
Jeg havde samlet lidt opskrifter på nettet, og fik lavet nogle rigtig skumle ting, som også egner sig godt til børne-parties.

Mummy-dogsene, er bare almindelige indbagte halve pølser, hvor jeg istedet for at rulle den helt ind, nærmest viklede dejen rundt istedet så de lignede mumier. Øjnene tegnede jeg på bagefter med grøn kageglasur på tube.

 Frankensteins fingre er en småkagedej med grøn konditorfarve, hvor neglerne er lavet af mandler. Opskriften den er som følger:

1 1/4 kop sukker
1 kop smør
1 æg
1 æggeblomme
1 teske vanilieekstrakt (det havde vi ikke så vi brugte vaniliesukker istedet)
2 1/2 kop hvedemel
1 teske bagepulver
1/4 teske salt
1/2 kop hakkede nødder
revet kokos (vi brugte kokosmel)
grøn konditorfarve

Rør sammen smør og sukker, så æg og så resten. Formes til fingre, mandlere puttes på og bages på ca 15 minutter. Hvis mandlerne falder af, kan de limes på igen med frosting.
Til sidst dekorer blodstriper med rød frosting eller kageglasur på tube.

Jeg lavede også edderkoppe-muffins, de er så nemme at lave, og smager bare knaldgodt!
Følgende opskrift kan bruges som grundopskrift for alle muffins og cupcakes:

100 g smør
150 g sukker
3 æg
150 g hvedemel
1 ts bagepulver
½ dl mælk eller appelsinjuice 

• Rør smør og sukker hvidtt. Tilsett et og et æg. Bland mel og bagepulver. Tilset det tørre og mælken vækselvis mens du rører.
• Vil du ha chokolademuffins, tilsetter du 4 spiseskjeer kakaopulver i røren. Bruk i så fall tilsvarende mindre mel.(det gjorde jeg på edderkoppemuffins)
• Bages midt i ovnen på 175 grader i ca 20 minutter

Frostingen er 200 g smøreost (ikke light) og 100 g smør (kun rigtig smør f.eks. Lurpak) Til denne frosting brugte jeg en Chokoladeost og det hele røres sammen med 2 dl sukker eller melis hvis man er doven. Bruger man sukker skal det piskes i ret lang tid til sukkeret er opløst. Put på Muffinsene, og brug noget rødt slik til øjne. De fik 6 ben af lakridssnører.  De blev en kæmpesucces!

Til sidst, vores pumpkin Pizza. En helt almindelig pizza, formet og dekoreret så den ligner et udskært græskar!

Og så lige til sidst, et billede fra partyet. Frankensteins brud laves med et hvidt lagen, lidt hvid ansigtsmaling (eller zinksalve hvis man ikke har) hvor der tegnes op sorte strege med en eyeliner. En sort paryk, og wupti! Til højre Dr. Død i en operationskittel indsmurt i karry-ketchup, en vild paryk og lidt ansigtsmaling.

Efterår i Tasiilaq

Der er gået en hel måned siden sidste indlæg, men det betyder ikke at der ikke sker noget i Tasiilaq. Tvært i mod. Her er efteråret kommet for fuldt, og så hurtig at vi har tilogmed fået lidt vinter. Jeg har aligevel nået at komme ug og plukke sortebær (også kaldet krækling på norsk og dansk). Disse bær er meget populære her på grønland, og bruges til maden på samme måde som tytebær, men også til at lave saft, kage, og tærter. Den sidste lavet jeg et eksemplar af, det blev rigtig lækkert!
Selv vi ikke har træer, kan man sagtens se efterårsfarverne aligevel, og det er rigtig smukt. Jeg har også været på bygetur til Kulusuk, nogle få billeder fra kan ses på linken under, billeder fra september.
Min kæreste kom også en tur på besøg, og fik endelig byen og landet jeg bor i. En lille sejltur blev det også til. Vi tog ud for at besøge Ikkateq, en forladt bygd ikke så langt fra Tasiilag. Den blev nedlagt i 2005, da var der kun 1 officiel indbygger tilbage. Alle huse står stadig, også kirken og skolen, og det er som om menneskene bare plutselig en dag forsvandt. Den ligger rigtig smukt til, i mundingen til Sermilik-fjorden, og med udsigt ud mod Danmarksstrædet. Da vi står på bakketoppen, ser vi en blåst ude i havet, og vi tager ud for at se om vi kan finde hvalen vi har set. Og der var gevinst. 2 pukkelhvale fik vi set, og vi lå ude i havet helt til solen gik ned. Er der noget der er flottere en at se hval, så er det nu hval i solnedgang.

Ikkateq, den forladte bygd.

Til sidst et lille blinkskud fra en af de flotte nordlysaftener:

Flere billeder fra september på Grønland kan ses på: Billeder fra september
Og billeder fra turen til den forladte bygd og hval her: Billeder fra Ikkateq og hvale

Tur til Polheim

Egentlig var det meningen at dagens blogindlæg skulle hedde "bestigning af Polheim", men så langt kom jeg aldrig. Jeg fik alligevel en uforglemmelig tur, med en en lille smag på hvad virkelig fjeldklatring vil sige.
Polheim er det fjeld man kan se tværs over fjorden fra Tasiilaq. Den er 1003 meter høj, og er et af de mest udfordrende fjeld i området. Her går man ikke op uden guide og udstyr.
Så da skoleinspektøren Jørn spurgte mig til bridge, om hvornår jeg skulle på Polheim, replicerede jeg da "så snart som mulig"!

Fjeldtoppen i baggrunden

Han sagde at så kunne jeg da kommet med den følgende weekend, og så var det bare at slå til. Det var også meningen at der skulle en hel masse lærere med, men de sprang alle sammen fra. Så det var kun mig, min veninde, og en lille grønlandsk pige.
Vi mødtes ved havnen, og blev sejlet over til den anden side, en tur på ca 15 min.
Derfra gik turen indover, til vi kom til en skråning. Vi skulle op i et pas, så vi skulle på skrå op skråningen, her var det menge løse sten og lidt ulændt tærren. Derefter gik vi indover. Vi startet turen på venstre side af bjerget, men da vi kom op og ind i passet, kunne vi nu gå rolig indover til vi kom på højre side af bjerget. Der kunne vi starte opstigningen, og kort efter stoppet vi for at spise frokost på toppen af en kæmpestor sten.

Derefter gik turen videre, og tærrenget her blev meget vekslende. Vi kom igennem løs sand, løse småsten, løse store sten, store kampestene, og til slut var det bare klipper. Efter at have gået/klatret opover kom vi til et plateau, hvor vi igen holdt en pause og fik lidt at spise inden den rigtige klatring startet. Jørn sagde at herfra var det ren klippe-klatring resten av vejen, og nu var tiden til at vurdere om det var noget vi turde eller troede vi var frisk på. Vi kiggede på klippen bag os, og kunne ikke engang se hvordan vi skulle komme videre og bare den første meter.....Vi mente at det kunne vi ikke overskue hvordan vi skulle kunne komme videre, så vi ville gerne vende om der. Men Jørn fik overtalt os til at vi kunne ihvertfal prøve et lille stykke, til vi kom op til reb-stigen, så havde vi prøvet at klatre et lille stykke, og kunne bedre vurdere om vi kunne klare det.  Og jeg siger dig, det var virkelig klatring. Det gik ret op, og det var noget med at sætte foden i en spræk eller hylde, og finde en anden spræk og holde sig fast i. Det var virkelig skummelt, men trods alt er det nemmere at komme op en ned, det er endnu værre! Jørn gik først, og sagde hvor vi skulle sætte vores fødder. Indtil videre havde jeg været glad for at jeg havde vandresko på, men de er nu ikke så praktisk til klatring. Så skulle jeg ønske jeg havde et par bløde kondisko. Og et par tynde handsker. Vi

kom os til sidst op til et nyt plateau. Her var en høj klippe der skulle forceres, så der hang et reb nogen en gang havde sat op til hjælp til andre klatrende. Så skulle man ved hjælp af dette reb klatre op klippen, og jeg vidste med det samme, at det havde jeg ikke styrke til. Jeg kunne også se at så lang tid jeg brugte på det lille klatrestykke, vi jeg sinke de andre rigtig meget om jeg kom med hele vejen. Så jeg valgte at blive på fjeldhylden, og brugte tiden til at kigge på udsigten og spille lidt Angry Birds imens de andre gik videre.
Lige efter rebet, hang en stige over endnu en klippe. Den kaldes for reb-stigen, selv om den ikke er lavet af reb, men af metal. Den er så lille og tynd at man skal stadig bruge de sprækker man kan finde for at komme sig op. Jørn klatret op først, og kastet så reb ned til de andre. de fik så en sele på, så han kunne holde dem fast hvis de nu skulle falde ned, eller hjælpe dem med lidt træk-kraft. Efter stigen fik jeg så ikke set hvordan det var, men de fortalte at de gik op over en fjeldkam, hvor de alle sammen gik bundet sammen i reb. De kom så til toppen, og 2 timer senere, dukkede de op igen overfor reb-stigen. Da var klokken allerede 5, så barnevakten ringede for at høre hvor Jørn blev af. Han havde troet vi ville være hjemme til kl 16.... ;-)

Og nu skulle vi jo så ned igen, og nu var det hele jo værre en da vi kom op. Havde vi haft reb, ville jeg måske følt mig tryggere, men det er skummelt at hænge i aarmene og putte foden ned og den ikke rammar noget fodfeste....men det er jo fordi jeg har så korte ben. Jørn gik lige under mig og hele tiden instruerede i hvor jeg skulle sætte min fod. Jeg ved ikke om jeg bare blev helt udmattet, eller helt bange, men mine ben føltes bare som spaghetti resten af turen. Resten af nedstigningen gik meget bedre, men nu visste vi at bare skulle synde os, fordi solen gik ned kl 19. Det var da utrolig flot at se himlen osv. ved solnedgang, men også en smulle stressende, da vi visste at der var et pænt stykke tilbage. Heldigvis tager det lang tid inden det bliver rigtig mørkt her oppe, så selv om lyset var ved at svinde, kunne vi godt finde vej. Meeen vi var trætte, og det gik langsomt hjemover. Da vi til sidst skulle tilbage over skråningen med de løse sten, var det næste helt mørkt, og det var også en smule skummelt, at vi så dårlig kunne se hvor vi gik. Heldigvis kunne vi godt finde vej, selv det var tider hvor jeg slet ikke kunne se de andre. Da vi kom frem til stranden hvor båden lå, var det helt tusmørkt, heldigvis havde den en stor lyskaster og kunne lyse lidt op for os. Vi var helt hjemme igen kl 21.30.......
Så det blev en begivenhedsrig tur på mere en måde.....jeg havde ikke troet at jeg skulle ut og vandre i tusmørke, men så fik vi prøvet det også.... Og Jørn holdt heldigvis humøret oppe hele vejen, til trods for at han heller aldrig havde kommet hjem så sent før, og han har været på toppen 11-12 gange......
Mange flere billeder fra hele turen kan ses her: Billeder fra Polheim